Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

ASTRALLEGEMET
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
Aktiviteter
Esoterisk Visdom
Personlig udvikling
Samfundsudvikling
Livsfilosofi
Skabende Meditation
Hvad er meditation?
Hvordan meditere?
Meditationsartikler
Esoterisk Litteratur
Bogudgivelser
Gratis e-bøger
Pionererartikler
Fredsinspiration
Konfliktforskning
Menneskerettigheder
Fredsartikler
Egyptens mysterier
Esoterisk egyptologi

Ikon-Følelseslegemet-Esoterisk-visdom-og-åndsvidenskab

ASTRALLEGEMET (1 af 3)


Astrallegemet eller følelseslegemet ligner det fysiske legeme, men det er en aura af lysende farver af en finhedsgrad, der er langt højere end det fysiske stofs.

ASTRALLEGEMET (1 af 3)

Følelseslegemet

 - i esoterisk lys

 

Menneske kend dig selv – 5

 

Astrallegemet ligner det fysiske legeme,

men er omgivet af en aura af lysende farver

af en finhedsgrad,

der er højere end det fysiske stofs.

I dette legeme udtrykker vi følelser, lidenskaber,

begær og sindsbevægelser.


Af Erik Ansvang

 

Menneske-kend-dig-selv-fra-en-esoterisk-synsvinkel 

Du kan frit downloade "Menneske kend dig selv" af Erik Ansvang. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

 

Esoterisk-visdom-og-åndsvidenskab-fra-VisdomsNettetVi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/

  

Astrallegemet

 

I artikelserien ”Menneske kend dig selv” skal vi nu beskæftige os med astrallegemet eller menneskets emotionelle natur. Vi ved nu, at vi har et fysisk/ æterisk legeme. Og vi ved, at det er det usynlige æterlegeme, der forbinder det ydre fysiske menneske med det indre psykiske. Vi har dermed stiftet bekendtskab med en åndsvidenskabelig grundregel, at alle levende væsener manifesterer sig indefra og udefter. Det fysiske legeme er det sidste led i en årsags-virknings kæde, der rækker ind til de højeste åndelige tilstande. Det legeme, der ligger lige over eller bag det fysiske, er følelseslegemet eller astrallegemet. Ordet “astral” er arvet fra Middelalderens alkymister, og betyder “lysende som en stjerne”. Det hentyder til astralstoffets strålende udseende.

Astrallegemet ligner det fysiske legeme, men er omgivet af en aura af glitrende farver af en finhedsgrad, der er højere end det fysiske stofs. I dette legeme udtrykker vi følelser, lidenskaber, begær og sindsbevægelser.

Forveksling og forvirring

Astrallegemet og astralplanet kan ses og fornemmes af sensitive personer. Astrallegemet forveksles ofte af disse mennesker med mentallegemet… eller det æteriske legeme… eller sjælen… eller åndelige vejledere… eller mestre etc. Og mange af de mennesker, der faktisk har forstået sammenhængen, beskriver alligevel astralplanet som en total illusion, og derfor ignorerer de denne verden.
 

Tre problemer

 

Denne negative holdning har skabt problemer for søgende mennesker, for den står i vejen for begæret efter at udfolde de åndelige kræfter. Den negative tilstand kommer til udtryk på tre måder:

1. Frygt for astralplanet.

Frygten kan gøre dig ude af stand til at håndtere din følelsesnatur. Frygten, som ofte er et resultat af fejlagtige oplysninger, regulære usandheder og overtro, skaber en illusion, der fordrejer virkelighedsopfattelsen. Frygten blokerer for yderlige afdækning af sandheden.

2. Interesse for fænomener

Interessen bevirker, at du indfanges i formens verden. Og denne dragning øges, når du kontakter astralplanet uden den nødvendige forståelse af, hvordan astrale former skal tolkes, og uden tilstrækkelig viden om den rette håndtering af de kræfter, formerne rummer. Oplevelsen af formens skønhed får mange til at tro, at de har nået deres mål, og de søger derfor ikke dybere. De ledes i stedet videre ud af fænomenernes sidevej, som kan være en meget lang omvej.

3. Afvisning af astralplanets eksistens

Nogle betragter astralplanet som ren illustration. Dette problem står i vejen for en forædling af den emotionelle natur, lukker døren til den naturlige udvikling af de metafysiske evner, og gør det nærmest umuligt at deltage i skabende aktivitet.

 

Lad os se nærmere på disse problemer:

1. Frygt for astralplanet

 

Frygten kan fjernes ved at erkende, at du ikke har grund til at frygte andet end dig selv. Frygten stimuleres af ulykkelige erfaringer, du har gennemgået på astralplanet. For at afklare dette problem, vil vi se nærmere på erfaringernes natur og deres konsekvenser.

Rummer totalsummen af alle emotioner

Astralplanet rummer totalsummen af menneskehedens følelser og emotioner. Her findes næsten alle menneskehedens tanker manifesteret som konkrete former. Alle disse former har deres eget selvstændige liv og eksistens på astralplanet. Derfor er det ikke underligt, at man kalder planet for illusionsplanet. Man må have indsigt for at træde ind på astralplanet og arbejde der.

Vi møder det, vi selv har skabt

Det er nemt at forestille sig problemerne for de mennesker, der for første gang løfter bevidstheden ind i dette område. Opmærksomheden vil blive tiltrukket af området med de former, der enten er skabt af dem selv eller af deres nærmeste. Hvis disse mennesker rummer frygt af en eller anden slags, vil de møde genstanden for deres frygt, som her har taget form.

Tror de på et helvede, vil de sandsynligvis se djævle med horn og haler og et flammende helvede med svovlpøl. Er de ofte jaloux, bitre eller vrede, møder de disse tanker i form – uden at genkende dem som deres egne. De mennesker, der er nært knyttet til dem, vil også fylde astralplanet med deres selvskabte former. Personen vil derfor se og høre ubehagelige ting, som virker truende og farlige. De vil opleve dem som astralplanets virkelighed uden at erkende, at de selv har skabt dem. Oplevelsen bliver en illusion. Hvis du laver en tegning af en djævel, vil du ikke blive forskrækket, når du ser den. Du vil vide, at du selv har tegnet den, og at den ikke kan true dig.

Du er din egen fjende

Du må derfor udvikle mod. Du må først og fremmest acceptere, at du er din egen fjende. Undgå derfor at møde andre med frygt og mistænksomhed. Forsøg at møde andre med kærlighed og at skabe rette menneskelige relationer. Lad lyset fra din sjæl strømme ind i dine legemer og ud i omgivelserne for at rense og forædle de forskellige aspekter af din bevidsthed. Hvis du formår det, vil du ikke blive narret af de former, du møder på astralplanet.

 

2. Interesse for fænomener

 

Mennesker, der lokkes på fænomenernes afvej, har som regel mange inkarnationer bag sig, hvor de har udtrykt hengiven og ofte fanatisk aspiration. Deres bevidsthed (?) er fokuseret i astrallegemet. De vil i det store hele være emotionelle af natur. Deres åndelige visioner vil helt naturligt skabe komplicerede former af største skønhed.

Gader af guld, harpespillende engel

I meditation vil kontakten med astrallegemet udtrykke emotionalitet med stor styrke. Hjernen vil blive stimuleret på en måde, som omsætter de former, som de selv har skabt i tidligere inkarnationer ved hjælp af hengivne tanker, til syn og lyd. De vil ikke genkende formerne som deres egne, men opleve dem som et mål. De ser nemlig gader af guld, og harpespillende engle eller andre visioner, der er skabt af kristne forestillinger om himmerige.

Processen drives ikke af aspiration. De indhylles i en selvskabt drømmeverden af ydre skønhed. Og de er døve over for behovet for aktivt samfundsengagement til gavn for menneskeheden.

Fanget af formerne

Senere vil flere og flere udvikle psykisk sensitivitet over for andre astrale former, men da opmærksomheden fortsat er rettet mod formerne, vil de stadig hverken være i stand til at tolke dem korrekt eller håndtere dem. De får muligvis syn. De hører eventuelt stemmer. De kan måske forudsige. Men de fatter kun svagt betydningen. Deres evne til at håndtere astrale kræfter vil gradvis nedbryde deres fysiske legeme, og det kan i værste fald medføre sygdom, sindssyge eller død.

Undgå at tilstræbe udviklingen af psykiske evner

Denne holdning udgør en af den største farer for det søgende menneske. Derfor er det vigtigt at advare imod interessen for fænomener. Undgå at tilstræbe udvikling af psykiske evner. Udviklingen vil ske naturligt og parallelt med, at den åndelige udvikling skrider frem.

Hvis du får et syn, hører en stemme etc., bør du ikke tillægge oplevelsen betydning. Søg sandheden i energiernes, abstraktionernes eller idéernes verden. Senere vil du være i stand til at give disse idéer konkret form uden at miste sansen for virkeligheden. Først da vil dine evner kunne gavne menneskeheden.

 

3. Afvisning af astralplanets eksistens

 

Astrallegemet og astralplanet er en kraftkilde. Indtil dette forstås, kontrolleres og anvendes målrettet, kan det åndeligt søgende menneske ikke deltage i skabende arbejde. Det er de astrale energier, der giver de mentale energier form. Og det er en forudsætning for, at de kan manifesteres i fysisk form.

Problem: Undertrykkelse af emotioner

Når aspiranter betragter astralplanet og følelsesnaturen som ren og skær illusion, skyldes det sædvanligvis, at de har erfaret, hvordan frygt og binding til det astrale har ført dem på afveje. De er ofte mentalt polariserede og som regel også hånlige over for emotioner. De er indstillet på ikke at begå de samme fejl som deres medmennesker, og beslutter derfor, at hele emnet om den emotionelle natur er ren og skær blændværk.

De undertrykker dermed deres emotioner, og det resulterer i en skjult energitilstrømning til deres uerkendte astrale former. De forsøger udelukkende at arbejde på mentalplanet, hvor de bygger form efter form, som de før eller senere må møde på astralplanet.

Kan ikke omsætte tanker til handling

På grund af denne holdning, kan deres tankeformer ikke manifestere sig på det fysiske plan. Og derfor er de ofte frustrerede over deres manglende evne til at omsætte tanker til handling. Holdningen forsinker den nødvendige integration af sjælens trefoldige redskab og muligheden for at opnå sjælsbevidsthed.
Artikel-Menneske-kend-dig-selv-en-esoterisk-synsvinkel
Menneske kend dig selv - fra en esoterisk synsvinkel (1,85 MB)