Mennesket skal ikke frelses
Menneskehedens opstandelse finder sted, når hele menneskeheden har nået Kristus-stadiet − Sønnens tilstand − og når denne Søn bliver ét med Faderen, og Gud er “alt i alle”. Det er målet, der forud er fremstillet i den indviedes sejr. Men målet nås først, når hele menneskeheden er fuldkommengjort − når “den store faderløse menneskehed” ikke længere er faderløs, men bevidst erkender sig selv som Guds søn.
Menneskeheden skal ikke frelses af en ydre Kristus,
men blive oplyst af en indre Kristus.
Det var den lære, der oprindeligt blev undervist i i den esoteriske kristendom og i de indre mysterier.
Kristus-princippet er stadig med menneskeheden
Der kan siges meget mere om påskeberetningen, for i Bibelen finder man desværre kun det, som kristne præster for mange århundreder siden besluttede at inkludere. Men Kristus-princippet eller sjælsprincippet kan ikke fjernes. Det er stadig med menneskeheden. Planen for Jorden er lige så klart tilrettelagt nu, som den var for 2.000 år siden. Ingen åndelige principper er forandret. Intet er ophørt. Alt fortsætter i overensstemmelse med denne guddommelige plan. Intet, som mennesket kan gøre, intet af det som farisæerne og saddukæerne håbede at opnå ved at henrette Jesus, har på nogen måde forhindret den overordnede plans faste fremskridt.
Den eneste måde, man virkelig kan samarbejde med Kristus på, er ved at begynde at forstå hans grundlæggende arbejde for planeten og menneskeheden. Hans opgave var og er at åbenbare det, som er foroven, og forløse det, som er forneden. Det er også opgaven for hvert eneste menneske.
|