Korsfæstelsesindvielsens betydning
Jesus gik gennem korsfæstelsesindvielsen. Det vil sige at opgive sjælen − ikke det fysiske legeme. Ved at opgive sjælen, kunne Jesus opnå en fuldkommen identitet med det første aspekt af den hellige treenighed … Faderaspektet … det vil sige livet eller ånden. Det svarer til det, man i åndsvidenskaben kalder monaden. Jesus opgav sjælens verden og gik ind i “selve livet” − åndens verden. Denne proces krævede et langt større offer for ham end det fysiske legemes tilintetgørelse.
Den tilstand, han trådte ind i under korsfæstelsesindvielsen, er ufattelig for gennemsnitsmenneskets begrænsede bevidsthed. På det nuværende udviklingsniveau er sjælen menneskets kosmiske identitet, og det er denne identitet, Jesus opgav under indvielsen. Han trådte ind i en identitetsløs tilstand, som selv meget højt udviklede sjæle viger tilbage for og frygter. I denne tilstand gik Jesus “ind i intetheden og blev tomheden”. Det var denne begivenhed, der fik ham til at råbe: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig!” Jesus opgav sjælen (den individuelle identitet), gik ind i intetheden, blev tomheden og fik derefter ren åndelig identitet (identifikation med enheden).
Tilsynekomsten var intet mirakel
I Bibelen står der meget lidt om Jesu genopstandelse. Der findes kun korte passager i evangelierne, som handler om, at han kom tilbage til Jorden i fysisk skikkelse, hvor han åbenbarede sig for de disciple, der havde overværet korsfæstelsen. Men det var heller ikke et mirakel! Det var igen en manifestation af naturens lov. En mester kan skabe eller opløse sit fysiske legeme – og gør det også. Han fjernede sit fysiske legeme fra graven, og i denne skikkelse (mayavirupa[1]) åbenbarede han sig for sine disciple og andre, som havde overværet korsfæstelsen. Et menneske, der har nået en sådan udvikling, kan vise sig fysisk når som helst og hvor som helst. Også i nutiden.
Opstandelsens budskab er ikke “kødets opstandelse” i den forstand at det fysiske menneske kan genopstå. Det, som Jesus viste, var, dels at han − på trods af at han havde løftet sig til et højere eksistensplan − stadig var den samme, som disciplene kendte. Dels at han fortsatte med den gerning, han var kommet for at udføre.
_________________________________
[1] Mayavirupa er betegnelsen for “illusionslegemet”. Det er det legeme, der midlertidigt dannes på astralplanet, når en mester ønsker at stige ned på astralplanet og derfor ved en viljeshandling (kriyashakti) danner et legeme af astralt stof, som kan fortættes til et fysisk-æterisk legeme.
_________________________________
|