Hvis man fører lyset ind i erfaringens verden, vil det være interessant at se, hvordan man i praksis kan bruge lyset. Et oplyst sind er et tankesind, hvor sindets eget lys er oplyst af visdommens lys − sjælens eget lys. Sjælen og tænkeren kan derfor bruge det oplyste tankesind som et spotlight, der kan gennemskue følelseslivet og opløse de blændværk, der eksisterer i den astrale natur.

Fra mentalplanet kan man gennemskue de mange følelsesmæssige mønstre, der fastholder personligheden i lidenskaber, begær og uvirkelighed. Når sjælen retter tankesindets søgelys, der reflekterer Solens lys (sjælens og visdommens lys), men desuden udstråler sit eget iboende lys, mod astralplanets tåger og dis, vil de gå i opløsning. I daglig tale kalder man processen for evnen til at gennemskue følelseslivet, og det er nøjagtigt hvad det handler om. Lyset fra tankesindet og sjælen gennemlyser de følelsesmæssige tilstande, og via lyset opstår der klarhed − men ikke nødvendigvis frihed for lidelse. Først når de følelsesmæssige lænker er brudt ved at forstå lidelsen og derefter flytte opmærksomheden hen på positive alternativer, som f.eks. udviklingen af sjælskvaliteter, opnår mennesket frihed.

Kundskabens lys åbenbarer de tre verdeners lys for mennesket og alt, hvad der eksisterer på de tre eksistensplaner. Sjælens lys åbenbarer relationen mellem sjæl og personlighed og dermed også konflikten mellem det virkelige og det uvirkelige. Intuitionens lys åbenbarer den guddommelige natur og helhedens enhed for sjælsaspektet i personligheden.

Sjælen søger oplysning og oplyser via de forskellige former for lys. Det er lyset, der skaber viden via erfaring. Viden findes overalt i naturen. De fem sanser giver mennesket viden om den fysiske verden. De lavere psykiske evner giver mennesket viden om astralplanet. Tankesindet giver intellektuel opfattelse. De forskellige typer af viden er alle aspekter af kundskabens lys, der udgår fra sjælens ”kundskabsaspekt”, og som oplyser legemerne som led i udviklingsprocessen.