Man ser en lignende nedadhængende tendens hos de æteriske stilke, der forbinder ”blomsterne” eller chakraerne på overfladen af æterlegemet med de tilsvarende centre i rygsøjlen, som stort set befinder sig på de steder, der er angivet med rødt i planche 9 og vist med detaljer i tavle II. De eger, der stråler ud fra chakraerne, leverer kraft til de sympatiske plexus med henblik på deres relæfunktion. Med den viden, vi i øjeblikket har, vil det være uklogt at identificere chakraerne med de forskellige plexus, selvom det er forsøgt af nogle forfattere.

Tavle II

Planche - Chakraerne - Tavle II

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover.

De plexus, der ligger i underlivet eller bækkenet, er formentlig på en eller anden måde forbundet med svadhishthana‑chakraet, der ligger i nærheden af kønsorganerne, og som er omtalt i indiske værker, men ikke benyttes i vores forskning. De plexus, der er samlet i denne region, er antageligt i stor udstrækning underlagt solar plexus i alt, hvad der har med bevidst aktivitet at gøre, ligesom både de og miltplexus er meget nøje forbundet med ovennævnte plexus med talrige nerver.

I kapitel 4 vil man se, at kronchakraet ikke står i forbindelse med nogen af de sympatiske plexus i det fysiske legeme, men med pinealkirtlen (kog­lekirtlen eller glandula pinealis) og hypofysen. Kronchakraet står også i forbindelse med udviklingen af cerebrospinalsystemets nerver.

I A Study in Consciousness skriver Annie Besant følgende om oprindelsen til og forholdet imellem det sympatiske nervesystem og cerebrospinalsystemet:

”Vi vil nu se, hvordan opbygningen af nervesy­stemet ved vibrationsimpulser fra astral­planet begynder og videreføres. Vi finder en lille gruppe nerveceller, der er forbundet med fine udløbere. Den er dannet af et center, der allerede er opstået i astral­legemet ‑ et aggregat af astralt stof, der er arrangeret sådan, at det udgør et center, som kan modtage og besvare impulser udefra. Fra dette astrale center strømmer der vibrationer ind i æterlegemet, hvor de skaber små æteriske hvirvelstrømme, der suger partikler af tættere fysisk stof ind i sig, og derved dannes der til sidst en nervecelle og grupper af nerveceller. Disse fysiske centre, der modtager vibrationer fra omverdenen, sender impulser tilbage til de astrale centre, og dermed forstærkes vibrationerne. De fysiske og de astrale centre påvirker således hinanden, og hvert enkelt af dem bliver både mere kompliceret og effektivt. Under udviklingen op igennem dyreriget bliver det fysiske nervesystem stadig mere effektivt og en mere og mere dominerende faktor i legemet, og dette system (det først dannede) bliver i hvirveldyrene til det sympatiske nervesystem, der styrer og beliver de livsvigtige organer ‑ hjertet, lungerne og fordøjelseskanalen. Side om side med dette udvikles cerebrospinalsystemet langsomt, og dette system står i sine lavere funktioner i nær forbindelse med det sympatiske system, som lidt efter lidt bliver mere og mere dominerende. Samtidig og primært udvikler det sig til at blive et organ, som dagsbevidstheden kan udtrykke sig igennem. Cerebrospinalsystemet er opbygget af impulser, der ikke stammer fra astralplanet, men fra mentalplanet, og det er kun indirekte forbundet med astralplanet gennem det sympatiske system, som er opbygget på astralplanet.” (pp. 104‑5).