Dag Hammarskjöld så helt tydeligt den essentielle karakter i et internationalt samarbejde. Han var født i Sverige, der ligger mellem øst og vest og er et lille neutralt land, som har oplevet tre hundrede år i fredfyldt eksistens. Derfor ønsker det svenske folk at se alle lande som medlemmer af De Forenede Nationer. Svenskerne har tradition for at stræbe efter ikke-voldelige løsninger, de er mesterlige i at anvende voldgift som mægling, og de forstår værdien af en lov, som begge parter kan henvise til, hvis der opstår uenighed. En sådan lov fungerer også som en fredsskabende kraft.

Om medlemskab af De Forenede Nationer sagde Dag Hammarskjöld, at det var nødvendigt …

”− at finde måder til at gøre de nationale elementer (nationale hensyn og national erfaring) til et aktiv, der kan overvinde splittende indflydelse, og forsøge at skabe en enhed, hvor forskellen mellem medlemslandenes baggrund fuldt ud respekteres og bevares, men på en sådan måde, at det bliver aktiver snarere end passiver i arbejdet”.

Dag Hammarskjölds verdenstjenerarbejde var både specielt og ekstraordinært, for han tilsidesatte sit liv for at tjene menneskeheden. Han sagde, at han forsøgte at skabe andres fremtid uden at blive tynget af deres nutid. Han udførte arbejdet på sin egen måde, og enhver aspirant, der stræber efter at udføre tjenestearbejde, forstår, hvad han mente. Alle, der er engageret i deres tjenestearbejde, lader sig ikke forstyrre af dagligdagens besværligheder, der kan tilsløre visionen − og samtidig skal de være til stede her og nu med forståelse og indlevelse. Verdenstjeneste foregår i nutiden, selv om den er rettet mod fremtiden − man skaber fremtiden, som man ser som et ”udefinerbart gode”, der bringer lys og liv til en verden i krise.

Dag Hammarskjölds indsats er et eksempel på det arbejde, der gradvis synliggør ashramerne. Lidt efter lidt vil åndeligt fremskredne mennesker, som er i stand til at se en vision om en bedre fremtid for menneskeheden, og som er forberedt til at bygge bro mellem nutidens problemer og planerne for fremtiden, automatisk få positioner, hvor de kan udføre deres tjenestearbejde. De vil med deres helt tydelige engagement, gode vilje og handlekraft blive placeret i indflydelsesrige positioner, så de på det fysiske plan bliver i stand til at virkeliggøre fremtidsplanerne for menneskeheden og for planeten Jorden − det er planer, der nu for tiden kun eksisterer på de mentale og åndelige niveauer som tanker og idealer.

En nøgle til Dag Hammarskjölds verdenstjeneste kan man finde i hans egne ord …

”− at arbejde på kanten af et samfunds udvikling

er som at arbejde på kanten af en afgrund”.

Her gav han udtryk for den verdenstjeners arbejde, der er forbundet med Hierarkiets arbejde. Det virker, som om han var vidende om, at det er et nødvendigt og skabende arbejde at gøre det skjulte synligt − at føre de tanker, der eksisterer på de åndelige niveauer ned i menneskets tre verdener til inspiration og hjælp til at gå videre fremad mod en lysende fremtid. Han vidste, at hans arbejde bestod i at give udtryk for nye tanker, for nye begreber i verdensorganisationen og for nye idealer til samarbejde, forståelse, deling og rigtige menneskelige relationer, og at realisere disse abstrakte tanker som kendsgerninger for menneskeheden, og derved introducere et bedre liv, så en ny livskvalitet kan komme til udtryk i menneskeheden.