Med hjælp fra sin stab arbejdede han på at reorganisere FN, og gennem den respekt og tillid han skabte, voksede FN’s indflydelse og prestige. Han fik indrettet et meditationslokale i FN-bygningen i New York, så medlemmerne fik et roligt og stille sted til at samle tankerne. Han forstod den essentielle natur i indre harmonisering og sagde, at stilhed er nødvendig ”− for at kunne høre den stemme, der taler fra det indre”.

Hans baggrund viste sig i hans arbejde, for han lagde vægt på neutralitet, legalitet og fredelige forhandlinger, og han introducerede disse kvaliteter for verden via FN. Han introducerede tanken om et neutralt FN som en fredsbevarende magt og opbyggede tålmodigt og stabilt en tro på verden med De Forenede Nationer som forbillede. Han sagde:

”Sekretariatet må også forhandle og drøfte ikke kun i sin egen interesse, men også for fred og for at skabe fredelig udvikling i verden”, og ”det, vi lægger vægt på, er ikke betinget af fysisk magt eller af det antal mennesker, der formulerer konstitutionen. Den baseres alene på tillid til upartiskhed, til erfaring og viden, og til modenheden i dømmekraften”.

Om De Forenede Nationers soldater sagde han:

”Uafhængig af deres nationale uniform og det pas de har, når de handler eller træffer beslutninger på De Forenede Nationers vegne, så skal de betragtes som neutrale”.

Som ideal overskygger det fremtidens internationale fællesskab, men mest effektivt vil det være, at idealet bygger bro mellem fremtidens muligheder og den nuværende nationalisme og mistillid. Om denne brobygning og dette kompromis sagde han:

”Der er mange situationer, hvor vi må lære at leve med midlertidige aftaler, fordi der ikke findes hurtige løsninger på de langtrækkende problemer. Vi må ganske enkelt udvikle os til at kunne løse problemerne” ...

− det viser hans sans for timing som en del af ”den handlekraft”, der er så nødvendig i verdenstjeneste.