Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DRØMME
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Drømme-Leadbeater-Åndsvidenskab-Esoterisk-visdom

DRØMME (8 af 13)


Hvad er drømme, og hvordan opstår de? Disse spørgsmål er undersøgt af clairvoyante forskere, og for første gang er spørgsmålene besvaret på et forskningsmæssigt grundlag.

DRØMME (8 af 13)

Sindets evner

 

Sindets evne til at dramatisere

Udover sindets metafysiske tidsopfattelse er der i nogle af disse beretninger antydet en anden uforklarlig egenskab, nemlig evnen – eller måske snarere vanen – til øjeblikkeligt at dramatisere. I de nævnte beretninger om skuddet og knebet i låret har man måske bemærket, at den fysiske årsag, der vækkede personen, kom som kulminationen på en drøm, der tilsyneladende strakte sig over et betydeligt tidsrum, selvom drømmen i virkeligheden tydeligvis var en følge af selve den fysiske årsag.

Følgerne af den fysiske årsag − hvad enten det er en lyd eller en berøring − overføres til hjernen via nervebanerne. Denne overførsel tager et vist tidsrum – som nævnt kun en brøkdel af et sekund. Men dette lille tidsrum kan måles ved hjælp af instrumenter, der anvendes ved videnskabelige undersøgelser. Sindet er, når det er ”adskilt” fra den fysiske krop, i stand til − uden brug af nervebanerne − at opfatte med absolut øjeblikkelighed. Derfor er sindet i en brøkdel af et sekund klar over, hvad der sker, før beskeden når den fysiske hjerne.

I dette ultra korte tidsrum skaber sindet en form for drama eller en serie af scener, som fører op til og kulminerer i den tilstand, der vækker den fysiske krop. Når sindet efter sin opvågnen igen er begrænset af den fysiske krop, er det ude af stand til at skelne mellem den subjektive og den objektive verden og forestiller sig derfor, at det har medvirket i sit eget drama i en drøm.

Dette ”fænomen” forekommer imidlertid oftest hos sjæle, som er forholdsvis åndeligt uudviklede. Efterhånden som evolutionen skrider frem, og det sande menneske – sjælen − langsomt bliver i stand til at forstå sin position og sit ansvar, løfter det sig op over dette barnlige niveau. Det uudviklede menneske oplever ethvert naturligt fænomen som en myte og dramatiserer enhver begivenhed, det møder. Men det menneske, der har opnået sjælsbevidsthed, er så stærkt optaget af arbejdet på de indre planer, at det ikke bruger energi på disse ting, og derfor drømmer det heller ikke mere.

Sindets evne til prækognition

Et andet resultat, som er en følge af sindets metafysiske opfattelse af tidsmåling, er, at prækognition[1] i nogen grad bliver mulig. Nutiden, fortiden og delvis fremtiden ligger åben for et menneske, hvis det er i stand til at læse signalerne. Sindet forudser således utvivlsomt nogle gange begivenheder, som kan have betydning for den lavere personlighed, og det presser på for at indprente dem – med større eller mindre succes.

Når der er tale om et gennemsnitsmenneske, er der imidlertid mange hindringer, der skal overvindes, og når man tager de mange vanskeligheder i betragtning, kan det ikke undre, at sindet sjældent har held med sit forsøg. Sindet er sandsynligvis endnu ikke engang halvt vågen. Det har knap nok kontrol over de forskellige legemer, og det kan derfor ikke forhindre, at meddelelserne fordrejes eller fejlfortolkes af begæret – eller af tilfældige tankestrømme i den æteriske hjerne − eller af en eller anden let fysisk forstyrrelse, som påvirker det fysiske legeme. Af og til er en korrekt prækognition af en begivenhed blevet gentaget fra nattens oplevelser. Men langt oftere er billedet fordrejet eller uigenkendeligt, og somme tider er alt, hvad der slipper igennem, en svag følelse af en overhængende fare. Men i de fleste tilfælde trænger intet igennem til den fysiske krop.

Det er ofte blevet påstået, at prækognition ganske enkelt er udtryk for tilfældige sammenfald, for hvis disse begivenheder virkelig kan forudses, må de være forudbestemte, og så vil mennesket ikke have nogen fri vilje. Mennesker har uden tvivl en fri vilje, og prækognition er kun delvis muligt. Når det drejer sig om et gennemsnitsmenneske, er prækognition sandsynligvis i meget høj grad mulig, fordi dette menneske ikke har udviklet nogen selvstændig vilje, og derfor bliver det et redskab for ”tilfældigheder”. Dette menneskes karma anbringer det i bestemte situationer, og deres virkning udgør den vigtigste faktor i dette menneskes liv − endda så meget, at fremtidige hændelser kan forudses med stor nøjagtighed.

Karmiske virkninger stammer fra mange og indviklede årsagsforbindelser, og de karmiske virkninger ligger til grund for et meget stort antal begivenheder i et menneskes liv. Et menneske kan kun i meget ringe grad påvirke de karmiske virkninger, og for en clairvoyant, som har overblik over de karmiske årsager, er det muligt med stor nøjagtighed at forudsige – endda i detaljer – hvad der vil ske i fremtiden. At det er muligt, er igen og igen blevet bevist. Ikke alene på grundlag af profetiske drømme, men for eksempel også via prækognition og clairvoyantes forudsigelser.

Når det gælder et højere udviklet menneske − et menneske med både indsigt og vilje − slår forudsigelsen til gengæld fejl, for dette menneskes liv styres ikke længere udelukkende af karmiske virkninger. De store begivenheder i livet er ganske vist stadig tilrettelagt af fortidens karma, men dette menneske bestemmer selv, hvordan karmaen skal påvirke livet, og de metoder, der anvendes til at imødegå karmaen og muligvis overvinde den, er personens eget ansvar. Derfor kan forudsigelser i bedste fald betragtes som sandsynligheder. Handlingerne i livet bliver derfor ikke blot forventede og forudsigelige reaktioner på virkninger, for de bliver efterhånden årsager, der skabes bevidst, og de danner årsagskæder, som ikke var fastsat i det oprindelige karmiske reaktionsmønster. Derfor kan et højere udviklet menneskes fremtid ikke forudsiges med nøjagtighed.

Et simpelt eksempel kan anvendes som analogi. Hvis man bruger en bestemt kraft til at få en kugle til at rulle, kan man ikke ophæve eller reducere denne kraft, når kuglen først er sat i gang. Men man kan modvirke kraften eller forandre kuglens retning ved at tilføre en ny kraft i en anden retning. Hvis en lige så stor kraft rettes mod kuglen i nøjagtig den modsatte retning, vil kuglen standse. En mindre kraft i samme retning vil reducere kuglens hastighed. En kraft rettet mod kuglen fra siden vil forandre både dens hastighed og dens retning.

Det samme princip gælder karmaloven. Det er indlysende, at kraften fra en mængde årsager i et givet øjeblik kommer til udtryk som en virkning. Hvis den ikke modvirkes, vil den uundgåelig skabe bestemte resultater. Disse resultater manifesterer sig indefra og ud, og derfor kan de ses på højere planer. Det er årsagen til, at de kan beskrives med stor nøjagtighed. Men det er også indlysende, at et menneske med indsigt og en stærk vilje i høj grad kan påvirke disse resultater ved at sætte nye årsager i bevægelse. Og disse forandringer kan ikke forudses ved hjælp af almindelig clairvoyance, før de nye kræfter er sat i bevægelse.

_________________________________

[1] Prækognition er betegnelsen for forudviden om fremtidige hændelser modtaget af paranormal vej. Der skelnes mellem spontan og eksperimentel prækognition.

_________________________________

Artikel-Drømme-Leadbeater-Åndsvidenskab-Esoterisk-visdom
Download-fil: DRØMME - C.W. Leadbeater


Artikel-Drømme-Leadbeater-Åndsvidenskab-Esoterisk-visdom
Læsefil med vendbare sider: DRØMME