Sjælens symbolske tanke

Der er vigtigt at huske, at når sjælen under søvnen er ude af den fysiske krop, tænker den i symboler. Det betyder, at begivenheder, som på det fysiske plan kræver en længere forklaring, opfattes af sjælen som en helhed – det vil sige som et enkelt symbolsk billede. Når sjælen overfører en tanke til hjernen, og tanken erindres i den vågne bevidsthed, er det nødvendigt at fortolke tankebilledet. Ofte udføres denne funktion korrekt, men nogle gange huskes symbolet uden en nøgle til fortolkningen. Symbolerne kommer ligesom ufortolket igennem, og så opstår der forvirring. Mange mennesker overfører symbolerne på denne forvirrede måde og prøver derfor at udtænke en forklaring. I disse tilfælde får man indtryk af, at hvert enkelt menneske har sit eget symbolske system til fortolkning.

I Night Side of Nature skriver forfatteren Mrs. Crowe: En kvinde drømte, at før der skete en ulykke, så hun en stor fisk. En nat drømte hun, at fisken havde bidt to af hendes lille drengs fingre af. Kort tid efter beskadigede en af barnets skolekammerater nøjagtig disse to fingre ved at ramme hans hånd med en lille økse.

Mange mennesker har gennem erfaring lært at betragte en særlig drøm som et sikkert forvarsel om en ”ulykke”. Og der er punkter, hvor disse drømme stemmer overens. Hvis man for eksempel drømmer om dybt vand, kan det betyde, at bekymringer nærmer sig, og at perler forudsiger tårer.

5. Faktorerne ved drømmes opståen

Efter at have undersøgt et menneskes tilstand under søvnen, kan det konstateres, at de vigtigste af de faktorer, der skaber drømme, er følgende:

1. Menneskets bevidsthedstilstand spænder fra komplet ufølsomhed til fuldkomment herredømme over sine evner, og efterhånden som mennesket nærmer sig en højere tilstand, erhverver det stadig flere evner, der overgår dem, som de fleste kender fra den almindelige vågne tilstand.
2. Det astrale legeme pulserer stadig under følelsernes og begærenes kraftige stimuli.
3. Den æteriske del af hjernen gennemstrømmes konstant af usammenhængende billeder.
4. Den fysiske hjerne med sin lavere bevidsthed og tankevaner udtrykker enhver påvirkning i billedlig form.

Når mennesket falder i søvn, trækker sjælen sig yderligere ind i sig selv og giver sine forskellige legemer større frihed til at gå egne veje, end de ellers har. Men det må huskes, at disse legemers bevidsthedsniveau − når de overlades til sig selv − er meget mangelfuld. Desuden er de også væsentligt mere modtagelige for indtryk under søvnen end i vågen tilstand. Derfor er det ikke mærkeligt, at mennesket – når det vågner – føler sig temmelig forvirret på grund af de mange surrealistiske oplevelser, det har haft i løbet af natten. Årsagen er, at det, der huskes, faktisk er en syntese af alle nattens drømme. Derfor er der god grund til at forsøge at finde ud af, hvordan de forskellige former for drømme kan klassificeres.