Patanjali's Yoga Sutras

III bog, sutras 25-31

25

Ved intensiv meditation (samyama) på det strålende lys opnår den, der praktiserer denne yoga, viden om det subtile, det skjulte eller det fjerne.

De klassiske kommentartekster, der uddyber meningen i denne sutra 24 lyder:

Det strålende lys er hjertets, og er knyttet til centralorganet (‘sindet’).

26

Ved intensiv meditation (samyama) på Solen opnår den, der praktiserer denne yoga, viden om de kosmiske rum.

De klassiske kommentartekster, der uddyber meningen i denne sutra 25 lyder:

Af disse kosmiske-rum (bhuvana) er der syv: bhu-loka (Jord-verdenen), antariksa (interstellare rum), mahendra, mahar prâjâta, jana, tapas og satya. De sidste fem er den femfold himmelverden (svar-loka), og af disse er de tre sidste Brahma-verdener. Hævende sig i serier er der seks regioner af det store helvede (mahâ-naraka). Herefter syv lavere verdener, hvortil så Jorden kommer som nummer otte. De diskarnerede (‘midlertidigt ikke-inkarnerede’) er dog ikke i disse verdener, men i en tilstand af (midlertidig) frigørelse eller ‘isolation’ − en skintilværelse.

27

Ved intensiv meditation (samyama) på Månen opnår den, der praktiserer denne yoga, viden om stjernernes arrangement.

28

Ved intensiv meditation (samyama) på Polarstjernen opnår den, der praktiserer denne yoga, viden om stjernernes bevægelser.

29

Ved intensiv meditation (samyama) på navlecentret opnår den, der praktiserer denne yoga, viden om kroppens sammensætning.

30

Ved intensiv meditation (samyama) på svælget standser den, der praktiserer denne yoga, hunger og tørst.

31

Ved intensiv meditation (samyama) på kurma-nadi bliver den, der praktiserer denne yoga, ubevægelig.

De klassiske kommentartekster, der uddyber meningen i denne sutra 31 lyder:

Kurma-nadi (skildpadde-’nerven’ − kirtlen) beliggende i brystet under svælget. En ‘psykisk nerve’, der anses at forekomme virksom hos dyr (bjørnen, f.eks.), der går i hi og overvintrer i ubevægelig tilstand.