Frimurersystemets grader
Egyptens indvielser bestod af forskellige grader, og det samme gør frimurersystemet. Hver grad har sine særlige ceremonier, der har til formål at anskueliggøre bestemte læresætninger og etiske ledetråde. I det 18. århundrede var interessen for frimurerordenen meget udbredt, og der blev oprettet adskillige grader. De blev grupperet i forskellige såkaldte riter – som alle omfattede bestemte grader, og som var underordnet en styrende autoritet. Den skotske ritus fik 33 grader, Memphis-ritus fik 97 grader (senere reduceret til 33), Swedenborgs ritus fik 6 grader – etc. Som studieemne er disse riter interessante, men kun få af dem anvendes i nutiden, og blandt disse få arbejdes der sjældent i alle gradernes serier.
Overordnet kan hele frimurersystemet sammenfattes i de tre grader, som kaldes: Antagne lærlinge, murersvende og mestermurere. De udgør, hvad der også kaldes enten laugs-, blåt eller symbolsk frimureri. Den engelske storloges konstitution indledes med følgende erklæring:
"… gammelt frimureri består af tre grader og ikke flere,
nemlig antagne lærlinge, murersvende og mestermurere,
som indbefatter den højeste orden
af den hellige, kongelige bue."
![Frimureri-hvad-er-det-08-Erik-Ansvang](http://www.visdomsnettet.dk/image/12593.jpg)
Sidstnævnte kongelige buegrad er en fortsættelse og fuldendelse af mester-murergraden. Den var − og er − en væsentlig del af det ritual, der praktiseres. Hvad der i nutiden kaldes markmurer, var en tilsvarende udvidelse og uddybning af svendegraden. Mens den kongelige bue opnåede en høj grad af popularitet i England, blev det markgraden, der vandt størst tilslutning i Skotland. Der er andre grader, som gør krav på at belyse og forklare laugsgraderne eller at fuldstændiggøre mestermurergraden, og derfor er det bedre at udelukke alle grader – med undtagelse af de tre – fra laugsfrimureriet, og kalde de andre for "sidegrader" eller "højere grader".
Det er Englands forenede storloge (The United Grand Lodge of England), der styrer og kontrollerer graderne i England. Der findes lignende storloger i Skotland og i Irland. I Indien findes der loger, som sorterer under disse tre storloger, og tilsvarende arrangementer findes i Sydafrika og i Australien. De har dog alle deres egen storloge.
Den skotske ritus
Skotland har en storloge, der styrer laugsgraderne i landet, og logens ritual kaldes The Scottish Workings of Craft Freemasonry, men det er helt forskelligt fra den skotske ritus, som findes både i Skotland og i de fleste andre lande, som frimureriet har spredt sig til. Ifølge en teori skyldes navnet, at flere af de højere grader stammer fra Skotland, og med Jacobitter-bevægelsen er de senere overført til Frankrig.
![Frimureri-hvad-er-det-09-Erik-Ansvang](http://www.visdomsnettet.dk/image/12594.jpg)
I midten af det 18. århundrede arbejdede man i Frankrig med forskellige grader i de forskellige systemer, men hele serien blev sjældent anvendt. Det er efterhånden blevet almindeligt kun at arbejde i 18. og 30. grad – graderne fra 4 til 17 bliver kun tildelt formelt "ved meddelelse", som metoden kaldes. I Belgien har man arbejdet i 28. grad, som kaldes Solens ridder – en særdeles interessant grad set fra et filosofisk og symbolsk synspunkt.
|