Barrierer og brobygning
Mennesker overalt i verden oplever, at de i en periode gør store fremskridt, men pludselig oplever de inerti. De møder en indre blokering, og de kan ikke transformere barrieren, selv om de kæmper hårdt. Barriererne kan ikke nedbrydes med filosofisk, videnskabelig eller psykologisk hjælp. Det er kun muligt ved hjælp af den specielle energi, der skabes af de store solimpulser. Energisubstanserne virker som opløsningsmidler, og de bygger broer, der skaber forbindelse til næste evolutionstrin.
De 7 planer, som hver har 7 underplaner
Planche-Discipelskab-og-Solimpulser
Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover
Menneskets natur består af 49 trin. Man kan også sige, at menneskets konstitution har syv bevidsthedsplaner, der hver har syv underplaner. Bestræbelserne i livet, uddannelsen og disciplinen udvikler bevidstheden og løfter den fra underplan til underplan, men der kommer et tidspunkt, hvor udviklingen går i stå på et bestemt underplan. Som regel ligger det mellem et bevidsthedsplans 3. og 4. underplan, eller mellem ét bevidsthedsplans 7. underplan og det næste bevidsthedsplans 1. underplan.
|