Det er formålstjenligt at opdele emnet magi i to overordnede kategorier i forhold til de metoder, der anvendes, og man kan karakterisere disse metoder som henholdsvis evokative og invokative – det vil sige befalende og påkaldende.

Bag alle former for magi af denne type findes der én stor kraft − menneskets vilje − og den kan komme til udtryk gennem mange forskellige kanaler. Pranaen (vitaliteten) og nerveæteren kan styres ved hjælp af menneskets vilje. Med viljens kraft kan de mange former for elementales­sens udvælges og bygges til former − enkle eller komplicerede afhængig af det arbejde, der skal udføres. Med viljens kraft kan man få mag­netisk kontrol over alle former for naturvæsener. Med viljen kan man også beherske andre menneskers vilje. Og uanset om de er fysisk levende eller fysisk døde, bliver de medgørlige redskaber i hænderne på magikeren.

Nerveæteren strømmer langs meridianer i menneskets æteriske legeme.

Det er i det hele taget vanskeligt at sætte grænser for den menneskelige viljes kraft, når den bruges på den rigtige måde. Den er langt mere effektfuld, end gennemsnitsmennesket tror, og de resulta­ter, der kan opnås ved hjælp af viljen, betragter de fleste som usandsynlige og overnaturlige. Studiet af dette emne afslører efterhånden, hvad der menes med bemærkningen: ”At hvis troen bare er stor nok, kan den flytte bjerge og kaste dem i havet”. Og selv dette orientalske ordsprog virker ikke overdrevet, når man undersøger autentiske eksempler på, hvad denne utrolige kraft faktisk kan præstere.

Men hvis den kraftfulde mekanisme, som viljen er, skal fungere effektivt, må magikeren have perfekt selvtillid. Den opnås på for­skellige måder afhængig af den type bevidsthed, magikeren er udstyret med. I store træk kan man opdele magikerne i fire grupper − selvom man i en mere detaljeret beskrivelse ville være nødt til at tage hensyn til forskellige underdelinger og modifikationer af de fire grupper.

For det første findes der en magikertype, der er i besiddelse af en ekstrem jern­vilje kombineret med total tillid til egne evner til at beherske naturen med ren og skær viljesstyrke. Denne type når sine mål alene i kraft af beslutsomhed. Magikeren har indset, at viljen er den egentlige drivkraft og bekymrer sig ikke om hvilke mellemled, der anvendes. Denne magikertype er hensynsløs og kan endda være uvidende om de metoder, der anvendes, og al mod­stand tromles ned. Med rå kraft opnås de ønskede resultater alene i kraft af den enorme styrke, der ligger i den faste overbevisning om, at det kan gøres og skal gøres. Der eksisterer kun få af denne type magikere, men de findes. Og hvis de er ondsindede, kan de være uhyre frygtindgydende. De har ikke behov for teknikker til at opbygge selvtillid – den er simpelthen en del af deres karakter.

Den anden type opbygger den nødvendige selvtillid i kraft af stor viden om det aktuelle emne og de kræfter, der anvendes. En passende betegnelse kunne være ”den videnskabelige magiker”, for grundlaget for magien er omhyggelige studier af astral og mental fysik, der hviler på et indgående kendskab til de mange former for elementalessens og de forskellige kategorier af naturvæsener. Derfor er det muligt i de enkelte tilfælde at vælge netop den metode, der er bedst egnet til at opnå det ønskede resultat med mindst mulig brug af energi. Magikerens store viden om emnet medfører, at der arbejdes hjemmevant med processerne, og den gør det muligt at afværge eventuelle krisesituationer.

Mange af disse magikere studerer desuden timing og vigtige rytmer samt hensigtsmæssig brug af kræfterne. De kender de tidspunkter, hvor det vil være nemmest at opnå et bestemt resultat. Og de når deres mål med anvendelse af mindst mulig energi. Hele spørgsmålet om timing, rytmer og cykliske påvirkninger, som tiltager og aftager, er af ekstrem vigtighed. Men et nærmere studie vil føre ud på et sidespor i forhold til emnet, for det ville betyde, at der tages hul på et dybere studie af videnskaben om astrologi. Lige nu er det tilstrækkeligt at forstå, at der findes tidspunkter, som repræsenterer betingelser, hvor det er nemmere at udføre de magiske processer, mens andre tidspunkter vil besværliggøre arbejdet. Dette indebærer naturligvis eksistensen af påvirkninger − fra planeterne eller fra andre kilder − som har indflydelse på menneskets verden. Et indgående kendskab til de forskellige påvirkninger og deres kombinationer er naturligvis nødvendig for det menneske, der arbejder med praktisk magi.

En tredje type magiker opnår den nødvendige selvtillid gennem tro eller hengivenhed. Tilliden til mesteren eller guddommen er så urokkelig, at magikeren er sikker på, at enhver befaling, der udtales i dennes navn, øje­blikkelig bliver efterkommet. Der er ikke kun tale om virkninger på mentalplanet og astralplanet, men om synlige fysiske virkninger. Man behøver bare at læse i Bibelen for at finde beskrivelser af mirakuløse helbredelser, der er resultatet af dyb overbevisning eller tro.

Ethvert menneske, der har opbygget tilstrækkelig selvtillid gennem tro, vil opdage, at viljen er blevet styrket i en sådan grad, at mennesket er i stand til at opnå de mest overraskende resultater. Det er vigtigt at understrege, at det er magikerens egen vilje, der skaber det ønskede resultat. Det skyldes ikke indgriben fra Gud eller andre ophøjede skikkelser, fordi deres navn påkaldes. Det er almindelig kendt, at mange kristne er overbeviste om, at en helbredelse må stamme direkte fra Kristus, når helbredelsen udføres i Kristi navn. En dybere undersøgelse vil imidlertid afsløre, at lignende helbredelser er blevet udført med samme alvor og overraskende resultater i Herrens Buddhas navn − eller under påkaldelse af Mithra − eller andre af verdens store og hellige skikkelser. Det er den stærke tro, der leverer den helbredende kraft, men i hvis navn eller i hvilken tro helbredelsen udføres, betyder kun lidt eller slet intet. Den guddommelige skikkelse, der påkaldes, er sandsynligvis ikke engang opmærksom på de aktuelle omstændigheder, men hvis det skulle være tilfældet, og hvis der skulle ske en indgriben, vil det snarere ske ved en styrkelse af troen og viljen hos magikeren, end gennem en direkte indsats fra en højere kilde.

Den fjerde type magiker er overbevist om virkningen af bestemte cere­monier eller magiske formler. Og formlerne eller ceremonierne er faktisk effektive i hænderne på disse magikere − men i de fleste tilfælde skyldes det ikke en eller anden mystisk kraft ved formlerne, men magikerens tillid til anvendelsen af dem, der er årsagen til, at resultatet uundgåeligt viser sig. Hvis man læser beretninger om de middelalderlige alkymisters arbejde, vil man se, at de havde utallige af disse ceremonier. Og resultaterne af de fleste ceremonier anså de som umulige at opnå uden de omstændigheder, der blev betragtet som nødvendige forudsætninger. De bar særlige kapper, brugte kabbalistiske tal, svingede magnetiserede sværd over hovedet, brændte medikamenter eller stænkede med destillater. Det er sandt, at nogle af disse handlinger virkelig havde en vis kraft, men i de fleste tilfælde medførte de ikke andet end at give magikeren selvtillid og dermed styrke viljen i tilstrækkelig grad. Alkymisterne lærte af deres lærere − eller fra okkulte skrif­ter − at alle disse remedier er virkningsfulde, og at man kan være sik­ker på resultatet, hvis man bruger dem rigtigt. Alkymisten selv ville måske tvivle eller være frygtsom, men med den rigtige kappe og det rigtige tegn og våben var man så sikker på succes, at man gik direkte til målet uden af tøve.