Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

MAGI & MAGIKERE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Magi-&-Magikere-i-esoterisk-lys

MAGI & MAGIKERE (1 af 11)


Ordet magi defineres ofte som brug af overnaturlige midler til at skabe fænomener. Åndsvidenskaben er ikke enig i denne definition. Den mener, at intet er overnaturligt.

MAGI & MAGIKERE (1 af 11)

MAGI & MAGIKERE

 

Af C.W. Leadbeater
Fra Some Glimpses of Occultism

(Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang)


Magi-&-Magikere-i-esoterisk-lys

Du kan frit downloade "MAGI & MAGIKERE" af C.W. Leadbeater. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

OBS!

Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.

Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!

 

Esoterisk-visdom-og-åndsvidenskab-fra-VisdomsNettetVi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

 

MAGI & MAGIKERE

 

Hvis man slår op i et leksikon, kan man se, at ordet ”magi” som regel defineres som ”brugen af overnatur­lige metoder til at skabe fænomener”. Åndsvidenskaben er ikke enig i denne definition, fordi udgangspunktet er, at intet er overnaturligt, og at uanset hvor exceptionelt og anderledes et fænomen umiddelbart ser ud til at være, er det altid i overensstemmelse med naturens love.

 

Magi-&-Magikere-01-Åndsvidenskab-og-esoterisk-indsigt

 

Til gengæld er det en kendsgerning, at mennesket endnu kun har kendskab til få af naturens mange lovmæssigheder, og at der derfor eksisterer meget, som ikke kan forklares. Uanset om man anvender sandsynlighedsberegninger eller direkte iagttagelse, er udgangspunktet, at lovene er uforanderlige, og når noget er uforklarligt for mennesket, skyldes det uundgåeligt menneskets uvidenhed om naturens love og ikke, at naturlovene er overtrådt, unaturlige eller overnaturlige. Menneskets viden er endnu så begrænset på så mange områder, at det ikke bør overraske, at forskerne af og til kommer i kontakt med naturfænomener, som de ikke forstår.

Mennesket kender kun en meget lille del af den verden, det lever i. Faktisk er kun den laveste fysiske del kendt, og kendskabet til selv denne lille del er meget begrænset og i høj grad overfladisk. Men gennemsnitsmennesket er ikke bevidst om sin egen uvidenhed, og det bliver derfor chokeret og overrasket over enhver begivenhed, der overskrider erfaringens grænser – ikke naturens grænser.

 

Magi-&-Magikere-02-Åndsvidenskab-og-esoterisk-indsigt

 

Når man taler om magi, giver langt de fleste mennesker udtryk for nøjagtig den samme tvivl som forskerne. De afviser, at magi overhovedet eksisterer. Der findes altid mennesker, som benægter eksistensen af noget, der overgår deres egen forstand og deres egne erfaringer. Når de ikke selv har erfaret fænomenerne, konkluderer de, at alle, der har erfaret dem, enten er naive eller fupmagere – eller enten løgnagtige eller fantaster.

I et forsøg på at forbedre leksikonets definition kan magi beskrives som ”anvendelsen af endnu ukendte naturkræfter til skabelse af synlige virkninger”. I mange tilfælde er der tale om, at disse naturkræfter kontrolleres ved hjælp af menneskets vilje. Igen vil der være mennesker, som benægter, at naturens kræfter kan styres direkte af menneskets vilje, og igen er det simpelthen et spørgsmål om, hvor stor eller lille indsigt dette menneske er i besiddelse af. Det uerfarne, uintelligente og arrogante menneske vil ofte benægte alting. Det mere erfarne, intelligente og uddannede menneske har lært at være mere forsigtig. I stedet for nytteløse påstande, vil dette menneske kræve en undersøgelse. Hvis man kan blive enig om den sidstnævnte holdning, der kræver fysiske beviser for de endnu ukendte kræfters eksistens, vil en nærmere undersøgelse hurtigt vise, at der findes subtile overgange mellem de fysiske og de ikke-fysiske fænomener, som naturvidenskaben og åndsvidenskaben nemt kan blive enige om, fordi fænomenerne er identiske.

Hvis man kan acceptere denne definition af magi, dukker næste spørgsmål op: Hvad menes der med hvid og sort magi? I denne sammenhæng er de simpelthen ensbetydende med godt og ondt. De ukendte naturkræfter er hverken gode eller onde i sig selv. De kan sammenlignes med kendte kræfter, der stammer fra elektricitet, damp og dynamit. Elektricitet, damp og dynamit repræsenterer godt og ondt afhængig af den moralske holdning hos det menneske, der benytter dem. På samme måde som dynamit med fordel kan anvendes til at sprænge klipper væk for at bygge en kanal, der fører ind til en sikker havn, kan dynamit også anvendes af ondsindede mennesker til at myrde andre mennesker, der betragtes som fjender. På tilsvarende måde kan de ukendte magiske kræfter anvendes af onde mennesker til egoistiske formål eller af gode mennesker til hjælp og beskyttelse.

Artikel-Magi-&-Magikere-i-esoterisk-lys
Download-fil: MAGI OG MAGIKERE - C.W. Leadbeater


Artikel-Magi-&-Magikere-i-esoterisk-lys
Læsefil med vendbare sider: MAGI OG MAGIKERE