Herefter skal opmærksomheden rettes mod en anden type, der er ofte indgår i magiske processer. Denne gang er der tale om virkelige skabninger, der er under udvikling, og ikke blot midlertidige skabelser. Der er tale om et helt rige af levende eksistenser, som ikke tilhører den menneskelige evolutionslinje, men løber parallelt med den, og som benytter den samme verden som mennesket. Denne evolution rummer alle niveauer af intelligenser, lige fra enheder, der svarer til dyreriget, til andre, der er på niveau med og endda i høj grad over menneskets højeste intellektuelle formåen. Denne udviklingslinje når sædvanligvis ikke helt ned til det fysiske plan, og medlemmerne af dette naturrige ifører sig aldrig lige så tætte fysisk legemer som mennesket. De fleste af de eksistenser, mennesket har kontakt med, er kun i besiddelse af astrale legemer, selvom mange bevæger sig helt ned til den æteriske del af det fysiske plan, hvor de iklæder sig æterisk stof, og det bringer dem meget tæt på grænsen af den menneskelige synsevne. Der er store skarer af disse væsener, og der findes en næsten uendelig række af forskellige typer, kategorier og grupper blandt dem.

Ildsalamander og landskabsdeva (Geoffrey Hodson: Clairvoyant Investigations).

Overordnet kan man opdele dem i to store kategorier: a) naturånder eller feer og … b) engle eller − som de kaldes i Østen − devaer. Den anden kategori – devaerne − begynder på et niveau, der svarer til menneskets, men devaerne når op til højder langt ud over, hvad menneskeheden endnu har haft kontakt med, og forbindelsen til magi er derfor begrænset, og den hører udelukkende til en meget speciel type i forhold til det emne, der behandles her.

Naturånder er blevet kaldt ved mange forskellige navne i forskellige perioder i forskellige lande. Man kender eksempelvis betegnelserne feer, alfer, nisser, sylfer, salamandre, undiner, gnomer og ”godtfolk”, og i enhver nation er der traditioner, som beskriver deres udseende. Sædvanligvis betragtes de som fantasier og populær overtro, og det er uden tvivl korrekt, at det meste af det, der fortælles om dem, aldrig ville klare en videnskabelig undersøgelse. Det er imidlertid sandt, at der findes en sådan udvikling, og at dets medlemmer lejlighedsvis − men sjældent – kan iagttages med det menneskelige syn. Normalt har de overhovedet ingen forbindelse med menneskeheden, og de fleste af dem er temmelig frygtsomme, når der er mennesker til stede. Årsagen er, at menneskets ukontrollerede følelser, begær og ønsker virker meget forstyrrende på dem og skaber stærkt ubehag. Men nu og da – under ekstraordinære omstændigheder – har nogle af dem været i direkte og endda venskabelig kontakt med mennesket.

Na­turligvis bruger de deres energier til egne formål, men nogle gange kan de ”overtales” eller tvinges til at stille deres kræfter til rå­dighed. Selvom de endnu ikke er individualise­rede og derfor mere svarer til dyr end til mennesker, er deres intelligens i mange tilfælde på højde med menneskets. Det ser imidlertid ud til, at de sædvanligvis kun har meget lidt ansvarsfølelse, og viljen er som regel ikke så udviklet som hos gennemsnitsmennesket. Derfor kan de let domineres med hypnotiske kræfter og drives til at realisere magikerens ønsker. De kan bruges til mange magiske formål, og så længe de opgaver, man giver dem, ikke overstiger deres kræfter, vil de trofast og sikkert opfylde dem.

Hvis der skulle gives en komplet redegørelse for de mange kategorier af naturånder, ville det svare til at skrive en slags doktorafhandling om astralplanet, og for at beskrive dem alle, ville man få brug for mange og tykke bind. Men den, der ønsker at beskæftige sig fuldt ud og effektivt med såkaldt praktisk magi, skal ikke alene være i stand til umiddelbart og ved hjælp af æterisk syn at identificere disse tusindvis af arter − det er også nødvendigt at vide hvilke af dem, der egner sig til at indgå i det aktuelle magiske arbejde.

Menneskets faste fysiske (tv.) og æteriske legeme (th.)

De omtalte kræfter er de kræfter, der overvejende anvendes i forbin­delse med almindelige former for magi, men derudover findes der enorme kraftreserver af forskellig salgs, som naturvidenskaben end­nu ikke har kendskab til. Der findes et æterisk tryk på sam­me måde, som der findes et atmosfærisk tryk, men forskerne vil ikke være i stand til at bruge denne kraft eller bevise dens eksistens, før de har opfundet et stof, der er uigennemtrængeligt for æter. Og når de ved hjælp af det har bygget en beholder, skal æteren pumpes ud af beholderen, nøjagtig som man pumper luft ud af en beholder. Men det er muligt ved hjælp af esoteriske teknikker, og på den måde kan det enor­me æteriske tryk kontrolleres og anvendes.

Der findes desuden kolossale elektriske og magnetiske strømme, som kan tappes og føres ned på det fysiske plan af det menneske, der har kendskab til dem. Enorme energimængder kan frigøres alene ved at overføre stof fra en tilstand til en anden. På forskellige områder er gigantiske mængder af energi tilgængelig i naturen for det menneske, der ved, hvordan man skal bruge den − og alle energiformerne kan kontrolleres med den udviklede men­neskelige vilje.

Det må heller ikke glemmes, at der i den fysiske verden findes mennesker, der kaldes ”de døde” – mennesker, der for nylig har aflagt deres fysiske legemer, men stadig befinder sig i nærheden af det fysiske plan i deres astrallegemer. De såkaldt døde kan også ”hyp­notiseres” eller ”overtales” nøjagtig som fysisk inkarnerede mennesker, og der findes mange tilfælde, hvor deres handlinger spiller ind, og hvor deres kontrol med astrale kræfter kan bruges i magien.