Det er indlysende, at de gamle indere kunne flyve over hele Asien i disse fartøjer og muligvis til Atlantis − og tilsyneladende også til Sydamerika.

Skrifter, der er fundet ved Mohenjodaro i Pakistan (som tilskrives en af "Rama Imperiets syv Rishi-byer"), og som stadig ikke er tydet, er også fundet andre steder – eksempelvis på de østlige Påskeøer. Skrifter fra de vestlige Påskeøer, som kaldes "Rongo-Rongo skrifterne" er heller ikke tydet, men de er ufatteligt identiske med Mohenjodaro-skrifterne. Var Påskeøerne mon lufthavn for Rama Imperiets Vimana-rute?

I "Mahavira af Bhavabhuti" (en Jain-tekst fra det 8. århundrede samlet fra ældre tekster og traditioner) kan man læse:

"Et luftfartøj, 'Pushpaka', transporterer mange mennesker til byen Ayodhya. Himlen er fuld af enorme flyvende maskiner − mørke som natten men holdt adskilt ved hjælp af gullige blink."

De gamle indiske digte, Vedaerne, som anses for at være de ældste blandt de oldindiske tekster, beskriver Vimanaer med forskellige former og størrelser: "Ahnihotra-vimana" med to motorer, "Elefant-vimana" med flere motorer og andre typer, som var opkaldt efter isfuglen, ibisen og andre fugle og dyr.