Den gamle Mahabarata − en af kilderne til nutidens viden om vimanaer − fortæller om krigens rædselsfulde ødelæggelser:

"Våbnet var et enkelt projektil ladet med al Universets kraft. En hvidglødende søjle af røg og flammer så lysende som tusinde sole rejste sig i al sin uhyggelige stråleglans … en tordensky af kraft … et dødens sendebud i drabeligt format … som forvandlede alt til aske … hele Vrishnis´ race og Andhakas blev brændt til ukendelighed. Håret og neglene faldt af. Lervarer blev knust uden synlig grund og fuglenes farve blev forvandlet til hvid. Efter få timer var alle fødevarer inficeret. Soldaterne kastede sig i floden for at undgå ilden og for at desinficere sig selv og deres udstyr …"

Meget tyder på at Mahabarata beskriver en atomkrig! Denne beskrivelse er ikke enestående, men kampe, hvor der anvendtes en fantastisk række af våben og flyvende fartøjer, er almindelige i de indiske digte. Et af digtene beskriver endog et Vimana-Vailix slag. Teksten beskriver meget præcist, hvordan en atomsprængning så ud, og det samme gælder effekten af den radioaktive forurening. At kaste sig i vandet var den eneste mulighed for lindring.