Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

RELIGION & RELIGIØSITET
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Religion-&-Religiøsitet-Erik-Ansvang

RELIGION & RELIGIØSITET (4 af 9)


Der er forskel på religion og religiøsitet. Religiøsitet er menneskets søgen efter Gud. Religion er forestillinger om, hvordan man finder vejen til Gud.

RELIGION & RELIGIØSITET (4 af 9)

Naturvidenskab og åndsvidenskab

 

Naturvidenskaben har defineret nutidens opfattelse af virkeligheden. Dermed optræder naturvidenskaben reelt som en religion, for forskerne har defineret kriterierne for, hvad mennesket skal opfatte som virkeligt og uvirkeligt. Eksempelvis afvises metafysiske evner og erkendelser uden forudgående undersøgelse. At afvise uden undersøgelse er uvidenskabeligt ifølge samme naturvidenskab.

 

Religion-&-Religiøsitet-06-Erik-Ansvang

De fem fysiske sanser

 

Ifølge naturvidenskaben er der kun én vej, der fører til kundskab: De fysiske sansers vej. Problemet et, at de kun gør det muligt for mennesket at forholde sig til den ydre verden. Sanserne gør det muligt at samle sanseindtryk, bearbejde dem, klassificere dem, ræsonnere over dem, og endelig via en proces af logisk og rationel natur efterhånden at lære alt det, der ligger inden for menneskets rækkevidde. Det forudsætter, at mennesket ikke er i besiddelse af evner, der rækker ud over de fysiske sanser. Tænkeevnen består alene af de indtryk, der er samlet i hjernen i forbindelse med, at den ydre verden undersøges ved hjælp af de fysiske sanser. Hvis denne naturvidenskabelige analyse af mennesket er korrekt, findes der intet andet i et menneske end det fysiske legemes sanser, som iagttager, og tænkeevnen, der studerer resultaterne af sansningen. Hvis denne definition af mennesket er rigtig, er al søgen efter Gud håbløs.

Den indre guddommelighed

Men i alle verdens hellige skrifter – både de gamle og de forholdsvis nye – er der en vedholdende påstand om, at der findes en dybere instans i menneskets natur − en instans, der er selve essensen af denne natur. Det er den instans, som frem for alt andet gør mennesket til menneske og sætter det i stand til at erkende sin egen iboende guddommelighed − Gud i det indre. Denne indre guddom er menneskets sjæl.

Esoterisk set er mennesket trefoldigt og dermed skabt i den treenige Guds billede. Mennesket består af ånd, sjæl og personlighed. Ånden er menneskets væsentligste og dybeste instans – den er selve livet i mennesket. Menneskets ånd er ét med Gud, og den er den samme i hele evolutionen. Ånden udskiller en del af sig selv fra enheden og Gud og manifesterer sjælen, som er det individuelle liv i hvert menneske i hele den individuelle udvikling. Sjælen manifesterer sig igen og igen – inkarnation efter inkarnation – som en tænkende, følende og handlende personlighed, og den enkelte personlighed lever en begrænset periode, der kaldes et menneskeliv. Disidentifikation med personligheden og identifikation med sjælen og til sidst en tilbagevenden til ånden er målet for menneskets udvikling. På nuværende tidspunkt i udviklingen er det personligheden – mennesket i sin trefoldige lavere form – der er i færd med at klatre op ad evolutionens lange stige. Selvom ånden kun er en gnist eller en spire i menneskets indre, er den alligevel den fuldkomne refleksion af Gud selv.

Artikel-Religion-&-Religiøsitet-Erik-Ansvang
Download-fil: RELIGION & RELIGIØSITET - Erik Ansvang


Artikel-Religion-&-Religiøsitet-Erik-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: RELIGION & RELIGIØSITET