Evighed og fuldkommenhed
Evigt liv eller varigt liv?
I en hebræisk apokryf siges det, at "Gud skabte mennesket i sin egen evigheds billede". Det er en sætning, der bør vække til dybere eftertanke. Ordet "evighed" må ikke forveksles med et andet ord, der ofte bruges i samme betydning, selvom det faktisk er helt forskelligt, og det er ordet "varigt". I mange skrifter tales der om et "varigt liv", men et "varigt liv" er ikke nødvendigvis et "evigt liv", eftersom det er adskilt fra det ene evige liv, hvorfra alt er udgået. "Varigt" betyder kun en "tidsalder", hvorimod det "evige liv" er selveksisterende, det er allestedsnærværende og det kender hverken begyndelse eller slutning. Det kaldes nogle gange "det evige nu".
Vejen til fuldkommenhed
Nogle af de store muslimske lærere fra 9. og 10. århundrede fortæller, at i det evige ALT findes alt, hvad mennesket kan fatte og ikke kan fatte – alt det, som har været, alt det, som er, alt det, som skal blive – eksisterende i én lyksalig intensitet og er evigt eksisterende … men det manifesteres brudstykke efter brudstykke.
Der står på samme måde i Bhagavad-Gita, at det, som eksisterer, eksisterer evigt. Og desuden kan man læse: "Jeg skabte disse himle af ét brudstykke af mig selv, og jeg forbliver". Det, som er et brudstykke af det evige, må være evigt af natur. Der er kun ét evigt liv, selveksisterende, uden begyndelse eller slutning. Og et fragment af dette liv findes i ethvert menneske og sikrer ethvert menneske udvikling mod fuldkommenhed – ikke alene menneskelig fuldkommenhed, men en langt højere form for fuldkommenhed. En overmenneskelig eller kosmisk fuldkommenhed.
Kristus mindede menneskeheden om denne høje form for fuldkommenhed, da han sagde:
"Så vær da fuldkomne,
som jeres himmelske Fader
er fuldkommen!" [1]
Alle mennesker skal blive evige væsener for at kunne blive en manifestation af Gud. Dette guddommelige potentiale ligger blot som en spire i det indre, men ikke desto mindre er det den sande definition af mennesket, som er "en evig ånd", der kommer i berøring med stoffet i et univers, for at det, som et guddomsfrø kan udfolde sin guddommelige naturs potentialer. For på samme måde som agernet potentielt er et egetræ, sådan er det guddommelige menneske et mål, som alle arbejder hen imod.
_________________________________
[1] Mathæusevangeliet, 5,45
_________________________________
|
