Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

IKKE HVEM, MEN HVORFOR
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Ikke-hvem-men-hvorfor-Johan-Galtung

IKKE HVEM, MEN HVORFOR (10 af 14)


De Forenede Stater i konflikt. Hvad ligger der til grund for konflikterne? Hvilken dialog kan man etablere? Hvilke mulige løsninger eller transformationer findes der?

IKKE HVEM, MEN HVORFOR (10 af 14)

Bin Ladens tankevækkende tale

 

Ikke-hvem-men-hvorfor-16-Johan-Galtung

Osama Bin Laden

 

Hvor passer Bin Laden ind i dette? Ja − hvem kan svare på det? Man ved, at han er fra Saudi Arabien. Man kender hans tale, der betragtes som et meget vigtigt dokument, der burde læses af enhver. Fra denne tale skal der håndplukkes en enkelt ting. Det drejer sig om en udtalelse, der fangede opmærksomheden. Da talen blev holdt, så man ikke en eneste kommentar til den, selvom den burde opfattes som den absolut vigtigste udtalelse, for den rummer nøglen til det hele. Den lød sådan:

 

"Vores nation − den islamiske verden − har været udsat for ydmygelse og fornedrelse i mere end 80 år. Nationens sønner er dræbt. Dens blod er udgydt. Dens hellige bygninger er angrebet. Og ingen lytter − ingen bemærker det."

 

Var det en selvopfyldende profeti? Måske! Udtalelsen "mere end 80 år" kører filmen baglæns til perioden 1915-1920. Det var dengang den arabiske nation af de allierede – og dvs. England, Frankrig og Italien – blev opfordret til at gøre opstand mod ottomanerne, som var allierede med Tyskland. Det gjorde de – med held. Det ottomanske imperium blev besejret – Tyskland blev besejret. Og belønningen var engelsk, fransk og italiensk kolonisering og jødernes "ret til at vende tilbage".

Ingen bør opføre sig sådan. Når man færdes hjemmevant i den arabiske og islamiske verden, og uanset hvor man rejser, er det ikke muligt at møde nogen – heller ikke skolebørn – som ikke kender Sykes/Picot-forræderiet i 1916. Det overraskende er, hvor få mennesker i Vesten, der kender det. Og særligt overraskende er den manglende vilje til at beskæftige sig med emnet. Herefter skal det bemærkes, at Palæstinas Nationale Råd ikke desto mindre den 15. november 1988 erklærede, at en 2-statsløsning er en mulighed. De accepterede med andre ord kravet om en israelsk stat. Indrømmet − det var en mindre ting − men de gav ikke tilladelse til en britisk stat, en fransk stat eller en italiensk stat – men en jødisk stat.

2-statsløsningen ødelægges systematisk:

 

Ikke-hvem-men-hvorfor-17-Johan-Galtung

Poster - Kort-over-Palæstina

Kortet kan forstørres ved at klikke på linket herover

 

Det var dengang. Accepter det som virkelighed. Det er en del af livet i Mellemøsten. En uforbeholden undskyldning for Sykes/Picot-forræderiet er en mulighed. Det er aldrig for sent. Den skal imidlertid komme fra de to mest arrogante lande i verden – England og Frankrig. De er mere arrogante end USA, og det skyldes, at England og Frankrig regeres af aristokrater, og deres arrogance er meget meget dybt rodfæstet. I USA's top er der mennesker, som dog af og til kan komme i tvivl. Tvivl er ukendt i det franske udenrigsministerium. Den viser sig ikke engang i drømme.

Artikel-Ikke-hvem-men-hvorfor-Johan-Galtung
Download-fil: IKKE HVEM, MEN HVORFOR - Johan Galtung


Artikel-Ikke-hvem-men-hvorfor-Johan-Galtung
Læsefil med vendbare sider: IKKE HVEM, MEN HVORFOR