Fra Egypten til Salomon

Kong Salomon

en egyptiske mysterielære blev omhyggeligt vogtet, og dengang kunne alene omhyggeligt udvalgte og trænede få indsigt i dens hemmeligheder. Det siges, at en af de udvalgte var Moses, som modtog sin store visdom gennem indvielserne i de egyptiske indvielsesgrader. Han brød senere egypternes monopol på mysterielæren ved at overføre læren til jøderne, og mysterielæren overlevede mere eller mindre i sin oprindelige form helt frem til kong Davids og kong Salomons tid.

Salomon baserede sit tempelbyggeri på mål og -symbolik, som bl.a. stammer fra den store pyramide. Projektet mislykkedes imidlertid, for de ydre ritualer var blevet bevaret, mens væsentlige dele af den indre betydning var gået tabt.

Frimureriet kom primært til Europa via jøderne, men der har også været andre kanaler. Ifølge romerske historikere overtog sabineren Numa − Numa Pompilius (billedet th.), den anden af Roms syv sagnkonger − efter Romulus' død det nye kongedømme, og i romersk bevidsthed var Numa den første fredskonge, der fordelte markerne retfærdigt, gav gode love, opdelte året i 12 måneder, fastlagde kulten i en festkalender og i det hele taget civiliserede Rom. Numa havde forbindelser til de egyptiske mysterier, men disse ceremonier blev noget modificeret af Attis- og Cybele-ritualerne, som kom til Rom i år 200 – og også via soldater, som kom tilbage fra Vespasians og Titus’ kampe. Derfra bredte læren og riterne sig til Europa via hemmelige loger gennem middelalderens farlige tider.