Dynamisk meditation er primært vestlig, og derfor ligger meditationen muligvis tættere på den kristne forståelse end på hinduismen og buddhismen pga. meditationens tjenestemotiv, men fra et praktisk og metodemæssigt perspektiv, er meditationen sandsynligvis mere beslægtet med Østen. Man kan sige, at meditationsmetoden har hentet sin inspiration fra Østens filosofi, mens formålet er forankret i Vestens livsforståelse.

Der er ingen tvivl om, at Østens psykologi er langt mere udviklet end Vestens. Østens psykologi rummer langt dybere sandheder og langt større åndelig indsigt, end Vestens materialistiske psykologi har formået at skabe.

Kristendommen har i udpræget grad betonet den følelsesbetonede bønspraksis, mens buddhisme og hinduisme (raja-yoga) i deres respektive skoler har meditative øvelser og dybe refleksioner, der er baseret på tankesindets mentale kapacitet. Tendensen i Vesten skyldes sandsynligvis kristendommens traditionelle forestilling om, at Gud, Jesus og Helligånden kommer til mennesket via bøn, og mennesket skal ikke gøre meget andet end at bede, tjene, tro – og håbe.

I modsætning til den kristne holdning har hinduismen og buddhismen udviklet en anden og dybere forståelse, der går ud på at mennesket ved at praktisere meditation – og med de kosmiske kræfters eller Buddhas hjælp – kan frigøre sig fra tilværelsens forgængelighed og lidelser. Det vil sige, at tankesindet – på trods af dets evne til at skabe illusioner – også har evnen til at føre det meditative menneske ind i højere bevidsthedstilstande. I tankesindet er der evner, der gør det muligt at transcendere eller overskride det, der betragtes som den ”normale” virkelighed, som menneskets følelser og tanker binder personligheden til. Tankesindet har en evne til at målrette den meditative proces. Det er følelseslivet ikke i stand til.

Det betyder imidlertid ikke, at følelserne ikke skal inddrages i den meditative proces. I dynamisk meditation arbejder man med at vække ”hjertets aspiration”, der er den følelsesmæssige hengivenhed over for de højere formål og kræfter. Følelserne er en motiverende drivkraft, og forankringen i hjertet understøtter tankesindets dynamiske, målrettede og oplysende kvaliteter. Den mediterende forsøger med andre ord at forene hjerte og tankesind, kærlighed og visdom, medfølelse og vilje.