Karmaloven er ikke blind og primitiv gengældelse efter princippet: ”Øje for øje og tand for tand”. Når et menneske ændrer holdning og adfærd, ændres bevidstheden, som tiltrækker den udlignende karma. Desuden er det ikke alle de virkninger, som et menneske udsættes for, der alene skyldes dets egne fejl. Alligevel forarger det mange, at overgreb i mange tilfælde skyldes karmiske udligninger. Uanset om det skyldes seksuelle overgreb, vold eller mord, så har de fleste svært ved at forlige sig med, at det er handlinger, der skyldes ofrets egne overgreb i tidligere liv.

I nogle trosretninger påstås det, at alt altid er udtryk for karmisk udligning, men hvis det er tilfældet, vil mennesket fungere som en programmeret robot, hvor alt er skæbnebestemt eller determineret. Det er en trosforestilling, der ikke giver mulighed for, at den frie vilje kan komme til udtryk. Hvis mennesket ikke har fri vilje til at praktisere både godhed og ondskab, vil der konstant blive skabt ny karma eller nye virkninger. De nye handlinger vil derfor kunne påvirke ofre, som ikke har nogen karmisk relation til den skyldige.

Hvis man forestiller sig et sindsforvirret menneske, som affyrer sin pistol ind i en menneskemasse, ændrer projektilet ikke pludselig bane, fordi der står et uskyldigt menneske i vejen. En verden, hvor mennesker har ret til at udøve fri vilje, er naturligvis en farlig verden at opholde sig i. Det er farligt at køre i trafikken, men at forestille sig, at alle trafikuheld skulle være en konsekvens af handlinger fra tidligere liv og være styret af de karmiske love, svarer til at opfatte mennesket som en viljeløs robot.

På den anden side får sjælen, som styrer karmaafviklingen sammen med Karmas Herrer (forklares senere), godtgjort eventuelle virkninger af utilsigtede situationer, som ikke var planlagt i den aktuelle inkarnation. Alle mennesker har været ansvarlige for mange lidelser i historiens lange løb, og noget af den karmiske gæld kan på den måde blive afskrevet.