Karmaloven skal ses i et større perspektiv, før formålet træder tydeligt frem. Man må spørge sig selv: ”Hvad er Skaberens formål med skabelsen”?

Iflg. Alice A. Bailey er Jorden skabt med det formål for øje, at udtrykke fuldkommen kærlighed i det fysiske. Retorisk kunne man spørge, hvorfor Skaberen så ikke skabte et paradis på Jorden med det samme? Men mennesket, der er skabt i ”Skaberens billede”, skal selv erkende sin guddommelighed og blive bevidst om kærlighedens natur ved hjælp af indsigt i sin egen beslægtede natur. Det liv og den evolutionsimpuls og udviklingsdrift, der bor i ethvert menneske, søger frigørelse fra de lavere regioner ved hjælp af erfaring. Det er forståelse af mørket, der åbenbarer lyset. Derfor blev mennesket skabt med anlæg for både det gode og det onde og med frihed til at vælge mellem de modsatrettede kræfter. Her er det vigtigt at pointere, at ondt og godt er relative begreber. Set fra et udviklingsmæssigt perspektiv, kan egoisme være en positiv faktor, der skaber selvbevidsthed og hjælper et menneske med at integrere sin personlighed og opbygge en stærk og selvstændig identitet.

På længere sigt bliver egoismen imidlertid en forhindring for det større mål med at opnå sjælskontakt og indgå i et skabende samfundsengagement, hvor de kollektive interesser har større betydning end de individuelle. Men intet menneske kan bidrage med noget, hvis det ikke har en personlig identitet som udgangspunkt.

Fra begyndelsen har mennesket gennem utallige inkarnationer forladt de indre eksistensplaner for at opbygge skelneevne og samle erfaring på det fysiske plan. Liv efter liv lever mennesket for at høste erfaringer på grundlag af sine valg. Fra en tilstand af total uvidenhed om menneskets sjælelige og åndelige natur og opgave, har det langsomt gennem utallige civilisationer kæmpet sig frem til større og mere fuldkommen erkendelse om livets mening og formål – dvs. kærlighedens kontinuerlige udbredelse overalt.

De mange oplyste sjæle, som i historiens løb har opnået frigørelse fra deres egoistiske og materialistiske natur, og som har realiseret deres åndelige aspekter, har fortalt om vejen tilbage til lysets verden. To af de største skikkelser er Buddha og Kristus. Buddha bragte visdommens vej og Kristus kærlighedens vej. Ud over undervisningen om lyset og kærligheden, som de oplyste sjæle bragte til menneskeheden, er loven om årsag og virkning den faktor, der sikrer, at alle med tiden bliver ført mod lyset. Karmaloven er en garanti for, at alle sjæle med tiden vil finde vej, og at ingen fortabes i mørket. Alle bliver frelst eller frigjort via udfoldelse af de åndelige kvaliteter i mennesket og via den lovmæssighed, der sørger for, at man altid møder konsekvenserne af sine egne handlinger.