Eleanor Roosevelt blev født den 11. oktober 1884. Hun havde en vanskelig barndom på grund af problematiske familieforhold. Hun uddannede sig til lærer og rejste meget og havde en omfattende foredragsvirksomhed i sine unge år. I 1904 blev hun gift med Franklin Roosevelt − den senere præsident i USA. Da han i 1921 fik polio, passede hun ham og inspirerede ham til ikke at opfatte sig selv som en hjælpeløs krøbling, og hun opmuntrede ham til at gennemføre sine øvelser og til fortsat at “være en del af livet”. Hun spurgte deres kampagneleder Louis Howe, “− hvordan kan vi genoplive Franklins interesse for politik” − han svarede, “− det er meget let, du, Eleanor går ind i politik”.

Franklin Roosevelt

Det var impulsen til, at hun begyndte at interessere sig for lovgivningen inden for forskellige områder − bl.a. for børnearbejde og kvinders arbejdsforhold − og hun udarbejdede forslag til forbedringer, der blev præsenteret for den lovgivende forsamling.

Det styrkede Franklin Roosevelts livsmod og energi, og han blev valgt til guvernør for New York i 1928 og til præsident for De forenede Stater i 1932. Hun udførte sin officielle rolle som førstedame og Det Hvide Hus’ værtinde, sådan som man forventede det af hende, men hun fortsatte med at skabe opmærksomhed om USA's sociale problemer for at skabe interesse for de eksisterende forfærdelige forhold, som hun mødte i amerikanernes dagligliv.

Aldrig havde man set en førstedame med så meget energi og engagement. Hun blandede sig med alle mennesker − høj og lav. Ved den demokratiske partikongres i 1936 sagde sekretær Perkins om Eleanor Roosevelt:

“Hendes talent består af en usædvanlig evne og kapacitet til at vise menneskeheden kærlighed og til at høre, lære og forstå dens besværligheder, elendigheder, ønsker og behov. Hun rejser vidt og bredt i sit land på trods af kritik − ikke alene for at møde mennesker i landområderne personligt som en ven, men for at bruge denne kontakt og gøre sig selv til en kanal, hvorigennem disse menneskers behov, håb og ønsker kan føres direkte til de steder, hvor der er mulighed for at skabe løsninger”.

Hun blev kendt for sin tolerance i racespørgsmål. En avis skrev:

“Hun brød endnu et led i den kæde, der fastholder så stor en del af landet i intolerance og hykleri”.

Hun var ubøjelig, når det drejede sig om nødvendige ændringer vedrørende forholdene for afro-amerikere. Hendes motto var:

“Man må ønske at ændre det, der ikke er tilfredsstillende. Man må ønske at gøre det i en så høj grad, at man vil gøre det, ligegyldigt hvor store vanskelighederne vil være”.

Franklin Roosevelt blandede sig aldrig i hendes arbejde, men sagde ofte til hende, at det arbejde, hun udførte, ikke kun var “engangshandlinger”. Hun var nødt til at holde fast ved tanken og fortsætte med det aktuelle arbejde, indtil der var skabt permanente resultater.

Eleanor fik stor officiel anerkendelse, da hun som den første førstedame blev ansat af regeringen som ulønnet stedfortrædende leder af kontoret for civilt forsvar (OCD). Hun var også den første førstedame, der holdt pressekonferencer.