Lemurien eller Mu
Et endnu tidligere sunket kontinent, Lemurien eller Mu, i Stillehavet − er omtalt i sagn. Foto af det nederste af en trinpyramidelignende undervandsformation ved Yonaguri syd for Japan. Flere forskere bedømmer det som ikke-naturskabt, men udformet med hensigt.
Stjerneviden fra endnu en forsvunden kultur
Et lignende kontinent som det sagnomspundne Atlantis, men endnu tidligere sunket, omtales i indiske legender at have haft en høj civilisation og en langvarig eksistens i Stillehavet.
Den babylonisk præsteastronom Berossos (Berossos fra Kaldæa), der på Alexander d. Stores tid i 300-tallet f.Kr. slog sig ned på den græske ø Kos, medbragte en stor mængde viden om babylonisk astronomi og astrologi. I overleveringerne fra Berossos berettes bl.a., at babyloniernes stjerneoptagelser og astrologi skulle gå flere gange titusinder af år tilbage.
I Indien påberåber man sig stadig lignende enorme traditioner, dvs. fra længere tilbage end 3000 år f.Kr., hvor der ikke ses indflydelse fra babyloniske og sumeriske riger eller sprog.
Barossos udtalte netop også, at stjernernes videnskab på ingen måde var en opfindelse af hans og hans babyloniske fællers forgængere, det sumeriske folk, men at denne viden var blevet overdraget til dem gennem kontakt med en fremmed race.
Ud fra alle forskelligartede konkrete oplysninger om, at stjernebillederne anses at have været kendt langt tilbage, skal der peges på, at noget af den ældste kendte astronomiske og astrologiske viden bl.a. synes at have eksisteret hos Indiens urbefolkning. Her ikke mindst i Indus-dalen med den ældgamle Mohenjo Daro-kultur, der havde livlig udveksling og mange kulturelle fællestræk, f.eks. de trappeformede pyramider, men også visse ligheder i sprog og skrifttegnene, med sumerernes naboer, elamitterne. Også parthere og skythere (i de nuværende sydrussiske og persiske områder) havde kontakt til Mohenjo Daro.
Det ser ud til, at sumererne havde opsamlet stjerneviden både fra nord og syd, dvs. også fra Mohenjo Daro. Var det den ”fremmede race”? Skal vi længere tilbage og længere væk?
|