Plotin, som var filosof i 3. årh. e.Kr., havde til opgave at puste nyt liv i det platoniske verdenssyn. I sit liv viste han, hvordan hovedet og hjertet kan smelte sammen i en syntese. Plotin oplyste, at han havde en række ”oplyste erfaringer”. Han skrev:

”Mange gange er det sket, at jeg blev løftet ud af kroppen og ind i mig selv, hvor jeg befandt mig uden for alt andet. Derefter oplevede jeg en fantastisk skønhed − mere fantastisk end jeg kan beskrive – og jeg erkendte enheden med den højeste orden, der manifesteres af det ædleste liv. Og jeg oplevede identitet med det guddommelige, der gennemstrømmer alt”.

Dr. Richard Bucke omtalte vennen Walt Whitmans mystiske evne til at kommunikere med naturen. Han skrev:

”Hans største interesse så ud til at være ensomme vandreture, hvor han betragtede græsset, træerne, blomsterne, lysets spil og himlens skiftende scenerier, og hvor han lyttede til fuglene, fårekyllingerne, frøerne og naturens utallige lyde. Det var tydeligt, at det var en interesse, der gav ham en fornøjelse, som var langt ud over, hvad den giver andre mennesker. For ham havde alt i naturen tilsyneladende en tiltrækning. Alle syn og lyde behagede ham tilsyneladende. Han udstrålede kærlighed, og jeg tror, han holdt af alle de mænd, kvinder og børn, han så, selv om jeg aldrig har hørt ham sige, at der var nogen han specielt kunne lide”.