Et uerkendt problem er, at tekstforskning startede inden arkæologien var videnskabeligt etableret. Undervejs fra de mange grundlæggende tekstmæssige opdagelser og snart fastere konklusioner for mere end 100 år siden og frem til nutidens forskning opstod hypoteser om disse funds mulige eller ikke-mulige relationer til forståelse af historien bag Bibelen.

Således konstrueredes der hypoteser om især ”Moses som myte”. Og de fik i mange tilfælde opbygget et efterhånden enormt litteratur-apparat omkring sig. Hvorefter senere generationer konfronteredes med et stadig opgenereret system af kommentarers kommentarer. Nye studerende bliver dermed ofte ukritisk indgivet det indtryk, at hypoteserne er at betragte som autoritativ sandhed.

I det aktuelle analysearbejde, der ligger til grund for Moses-bogserien, var det derfor i mange tilfælde nødvendigt for mig at gå helt tilbage til tidligere forskergenerationers kilder. Det blev gjort for at opnå mest mulig direkte viden (endda f.eks. også fra udgravningsrapporter) om fundene, samt om hvordan forskningsresultaterne derfra var tilvejebragt. Så i stedet for blot at tage den senere videre udbygning for givet, var det ofte af afgørende betydning at få analyseret selve udgangspunktet i relation til nyere fund og opdagelser.

Bøgernes ikke førhen sete sammenfatning af materiale i så stor skala i forbindelse med Moses-forskningen indebar, at dette tværvidenskabelige værk næppe var blevet fremstillet uden hjælp fra mange kompetente og interesserede forskere. Også andre dygtige hjælpere fortjener her stor tak.

I tidens løb har adskillige forskere fået forespørgsler om romanskrivning fra læsere, der meget gerne vil have indblik i spændende informationer, men helst gennem fiktionens kendte formidlingsform. For nogle er en kildehenvisning en behagelig sikkerhed for kvaliteten af oplysningerne eller en interessant ekstra information undervejs; men hos andre kan det yderst forståeligt føles som mange trafiklys, der lidt for ofte hæmmer hastigheden. Mange videnskabsmænd har anvendt romanform, når de har ønsket at lancere eller afprøve nye tanker en til almindelig læsebrug let håndterlig, men også mere ansvarsfri, formidling.

Et projekt som dette med ny forståelse af Moses’ særlige baggrund har ikke tidligere været udført − og kunne evt. blive opfattet som mindre anvendeligt i praksis såvel som til seriøs vurdering, hvis de fremlagte opdagelser var beskrevet på en sådan måde, at de var mindre tilgængelige for kontrol. Derfor ingen roman, men nogle givne, af egen kraft medrivende emner af største relevans. I sig selv rummer de tilmed videre perspektiver − der endda også kan komme til at vedrøre en på længere sigt nødvendig nytænkning inden for de pågældende religioner.