Uden at vide det fra starten var jeg begyndt på et helt projekt blot ved oprindelig at ville skrive en billedtekst til stjernekortet. Pludselig fyldte teksten en hel side. Og snart efter en hel artikel. Det viste sig, at jeg ud fra mange års intensive beskæftigelse med hertil relevante historiske og spirituelle emner faktisk vidste en masse, hvad jeg på det tidspunkt ikke havde gjort mig klart. Denne viden og sammenhæng fandtes i mig, men var i en tilstand ligesom omrystet snevejr i en gennemsigtig legetøjsplastikkugle hvor skulle jeg ende og hvor begynde?

Den heldige afkodning af en bestemt dato i stjernekortet skulle vise sig som den overhovedet første præcise datering af dette kort. Da det hermed også blev en hjælp til endelig at kunne fastlægge Moses’ tidsalder, faldt nu alle brikker på plads. Det havde den positive konsekvens, at her, præcis på det rette spor, kunne materialet selv lettere vise vej. Nu blev teksten en fuld bog. Og hurtigt til to bøger. Snart tre. Svulmede efterhånden op til hele 5 bøger, på et tidspunkt endda 6, så jeg disciplinerede mig selv meget for at få det i sandhed utroligt fascinerende og livlige stof mere begrænset i udstrækning og helst uden tab. Der blev anvendt næsten tyve år – foruden en årrække med generelle forstudier, der nu krystalliserede sig.

En skønne dag opdagede jeg, at det var som en mission, jeg reelt var i færd med at udføre. Ligesom i gamle dage, hvor kaptajner på farefuld og ukendt færd og med forseglede ordrer først måtte bryde seglet i rum sø. Dvs. efter lang tid uden land i sigte, og uden at kunne nå land ved f.eks. at ville undslippe i en robåd. Ingen mulighed for at flygte. Vejen ud er vejen igennem og her, at bringe Moses’ eksistens tilbage i historien til bevidsthed igen.

Mange essentielle forhold, som fik betydning for vores kultur endnu i dag, stammer fra Moses og hans tid. At sammenarbejde det vidt spredte kildematerialets utallige stumper blev et utroligt hårdt og langvarigt arbejde. Men voldsomt fascineret som jeg var, kunne jeg ikke slippe det. Og til trods for al ydre modstand og problemer og de dybe personlige afsavn opdagede jeg, at der ikke var nogen vej udenom; jeg befandt mig simpelthen som fastbundet til at gennemføre arbejdet uanset hvad.

Undervejs med arbejdet på det store værk skete der de mærkeligste ting – der kom flere mere ejendommelige ubehageligheder i vejen, og der var også særprægede, godartede hændelser. Således nåede jeg, ofte næsten ”i sidste minut”, at få uvurderlig hjælp af fremragende eksperter inden for egyptologi, hebraisk, oldgræsk m.v., flere kun i kortere tid inden disse personligheder forlod denne verden efter et langt livs forskning og erfaring. Jeg nåede her i en heldig periode før Det Kgl. Biblioteks ombygning at anvende den gamle og utroligt righoldige læsesal, der tilmed var Danmarks eneste tværvidenskabelige forum (nu ophørt). Derinde − og herigennem også fra udenlandske biblioteker − nåede jeg i nogle år at låne og kopiere mere end tusinde meget væsentlige bogværker, artikler og dokumenter, præcis dem jeg fik brug for, inden der blev indført de for en ikke-institutionstilknyttet forskerbelastende afgifter ved udenlandske bogudlån og kopier. Og senere bortsparedes endog bibliotekets fagkonsulenter og anden faglig bibliotekartjeneste (bl.a. hæmmes kildesøgning i ældre, ikke-elektronisk registrerede værker). Alt dette ville have umuliggjort en forskning i det usædvanlige omfang som Moses-seriens bøger forudsatte.