Min tidligt grundlagte interesse for historie og astronomi førte for 20 år siden til bekendtskab med verdens ældste stjernekort. Det er en smukt udført gammel-egyptisk himmeloversigt optegnet i en særlig form, meget anderledes end hos os. Kortet var fremstillet af den tids største begavelse, dronning Hatshepsuts regerende minister, Senmut. Ved selv at studere flere fagområder såsom historie, religionshistorie, astronomi, den gamle stjernelære, myterne, mv., blev det mig efterhånden klart, at dette stjernekort netop er fra Moses’ epoke. Kortet viste sig at beskrive en bestemt konstellation på himlen i 1534 f.Kr.

Senmuts stjernekort

Planche - På-sporet-af-Moses-arv

Stjernekortet kan forstørres ved at klikke på linket herover

Forbindelsen støttes yderligere af indikationer fra oldtidens historikere vedrørende kronologien i tilknytning til Moses. Men ved at undersøge Moses’ historiske forhold nærmere opdagede jeg snart, at der inden for forskningen hersker stor intern forvirring om denne betydelige skikkelse. Uden indskoling af teologiske hypoteser om Moses, der kunne trække undersøgelsen i en bestemt retning, søgte jeg fra starten at fastholde frit udsyn til alle sider. Og ligeledes uden forestilling om, hvor omfattende emnet er, arbejdede jeg systematisk med at afdække alt relevant, og ofte sjældent, materiale om Moses og kronologi. Det skulle tage mange år.

Det var under disse studier, at stjernekortet blev dateret. Resultatet blev i juli-august 2000 publiceret som videnskabelig afhandling i ”Centaurus International Magazine of the History of Mathematics, Science, and Astronomy” (vol.42). Jeg var forinden heldig at få mine opdagelser om den historiske Moses antaget hos det traditionsrige forlag C.A. Reitzel, og følte mig også godt tilpas med, at det er Søren Kierkegaards og H.C. Andersens originale forlag.

Det store materiale blev til bogserien ”Attentatet på Moses”; og her blev en dansk tekstudgave om stjernekortet tilføjet bag i bind 2. Det var derefter også en glæde at blive benyttet som referee/reviewer hos verdens største og ældste internationaleviden skabshistoriske tidsskrift ”Isis Journal of the History of Science”.

Under de lange studier skabtes også den kolossale Moses-bibliografi (gengives bag i bøgerne). Det var desuden en opmuntring, at bl.a. Jewish National and University Library i Jerusalem begyndte at anskaffe denne (danske) bogserie.