Clairvoyance er som at se i et spejl
Vand bruges ofte som et symbol på astralplanet, og iflg. clairvoyante forskere er der gode grunde til sammenligningen. Fra en spejlblank vandoverflade kan man få en genspejling af det omgivende miljø, ligesom når man ser i et spejl. Men det er kun en genspejling, og den gengiver kun to dimensioner af de tredimensionale omgivelser. Derfor er der i høj grad tale om en illusion, når man sammenligner spejlbilledet med den virkelige verden.
Det er endnu vanskeligere at vurdere astrale oplevelser, når man samtidig ved, at alt hvad man ser i et spejl er spejlvendt og derfor ses omvendt. Og illusionen gør sig også gældende ved iagttagelse af astralplanet. Hvis vandoverfladen desuden kruses af vinden, så er det helt umuligt at udtale sig sikkert om det, der iagttages. Clairvoyante er mennesker, og derfor er de også ofte følelsesbetonede. Følelsesbetonede mennesker har et uroligt astrallegeme, som derfor kun er i stand til meget fragmentarisk at genspejle de astrale fænomener, der iagttages.
|