Gruppedannelse - Gruppeintegrering

Gruppedannelse svarer til skabelsen af en levende organisme med stadier af undfangelse, svangerskab, fødsel, vækst og aktivitet. Men fysisk undfangelse og svangerskab – selvom det er fantastiske processer, der er baseret på en intelligent aktivitet i den organiske psyke – er forholdsvis enkle og begivenheder i sammenligning med den subtile skabelse af en gruppeenhed. I nogle tilfælde kan impulsen til skabelse af en gruppe være en gennemtænkt handling. I andre tilfælde dannes gruppen gradvis, pga. en spontan magnetisk tiltrækning, der stammer fra en "arketype", en idé, en kvalitet eller et "behov", der tiltrækker andre.

Vekselvirkningerne varierer i forhold til den aktuelle gruppetype, i forhold til det enkelte gruppemedlems udviklingstrin, og til de niveauer, som relationerne foregår på. I det følgende skal emnet studeres trin for trin.

Gruppen har tidligere haft afgørende betydning – specielt i de mindre udviklede masser – og det har den stadig for mange i nutiden. Tidligere levede mennesket uden at tænke og uden åndelig selvbevidsthed. De levede i gruppepsyken og befandt sig generelt på et instinktivt og astralt niveau. Racen, flokken, samfundet og familien var den primære virkelighed i den enkeltes tilværelse.

Et menneskelegeme består af celler, der nedstammer og mangfoldiggøres fra et enkelt par. På samme måde består en menneskerace af legemer, som man må formode nedstammer og mangfoldiggøres fra et enkelt par. Der hentydes ikke til Adam og Eva som kilden til hele menneskeracen, men snarere (for forståelsens skyld) til mindre stammer og folkeslag – f.eks. maorierne, apacheindianerne eller de gamle israelere – der er stærkt indbyrdes relateret og i mange tilfælde nedstammer de fra ganske få forfædre, selvom det nok ikke (som deres traditioner ofte oplyser) fra et enkelt par. Sådan en race har alle de samme karaktertræk som et organisk væsen. Racen har sine markante vaner, instinkter, religion, idealer, levemåde, mentale udviklingstrin osv. Racen består af enkeltstående medlemmer af grupper og af større grupper, der kulminerer i hele stammen eller racen, nøjagtig på samme måde som man opfatter cellerne i et menneskelegeme. Og den har sine faser med følelser, tro og handling – dens patriotisme, religioner og aggressioner og andre lidenskaber – der kendetegner gruppen, og som skaber de kollektive følelser. "Store befolkningsgrupper er ofte modtagelige for en meget høj moral", siger en fransk skribent, "– i virkeligheden en hel del højere end den, det enkelte menneske er i stand til". Og man kan se, at ikke kun bierne, men alle skabninger helt op til mennesket har ens samfund, der har deres eget liv, herunder det liv, deres medlemmer lever.

På den baggrund er det ikke vanskeligt at anerkende, at en markant race, et folkeslag eller en stamme har en sjæl og en bevidsthed. Det er naturligvis blevet afvist af forskerne, selvom en lignende tanke om en "social organisme" er blevet accepteret. Hvis udsagnet om en stor gruppe menneskers organisk bevidste liv kun var en abstraktion, ligesom i Auguste Comtes[1] bog Menneskehed, ville det være uinteressant. Men i det øjeblik man forstår, at det betyder det modsatte – at det er noget, der er meget levende og virkeligt i hjertet af menneskets egen natur – så bliver den interessant. Man forstår ikke alene, at uventede kræfter er i funktion i mennesket, når voldsomme følelser dukker op i folkemasserne. Man ser også, at man på mystisk måde hele tiden har haft evnen til at blive ét med racebevidstheden, og denne kendsgerning former og forandrer livet hver dag og hver time på samme måde som enhver del af legemet rummer evnen til at blive begejstret over store følelser. Og det styrer og former igen de mindste cellers skæbne og aktiviteter.[2]

_________________________________

[1] Auguste Comte (1798-1857) var fransk tænker, som fandt på begrebet "sociologi". Han var en af de første, som benyttede den videnskabelige metode til studiet af den sociale verden. Han havde den tvivlsomme ære, at være opført på Index librorum prohibitorum – den katolske kirkes indeks over forbudte bøger.

[2] The Art of Creation, pp. 98-100

_________________________________