Det højeste og mest omfattende gruppevæsen, man kan have et klart, og alligevel begrænset begreb om, er Sollogos, som beliver solsystemet. Man kan kun have en teori om, at de mange stjernegrupper, der danner Mælkevejen og de mange andre universer, kan være synlige aspekter af gigantiske kosmiske gruppevæsener, der har et ufatteligt format. Men det betyder, at man kan ane størrelsen af den fantastiske kosmiske manifestation, og det kan hjælpe til at opnå en mere korrekt proportionssans. Men det nytter ikke at spekulere over deres gruppestruktur.

Det er dog muligt at få en smule viden om det livsvæsen, der beliver solsystemet. Sollogos' hensigt er mennesket ikke i stand til at opfatte, men man kan føle en del af Sollogos' specielle strålekvalitet, der er kærlighed-visdom. Og med intelligensens hjælp kan man tænke sig til nogle få andre egenskaber. Det er også muligt til en vis grad opfatte lidt af de retninger, Sollogos har valgt og kompleksiteten og "gruppeegenskaben" hos den store Solenhed, der nævnes i Kosmisk Ild,[1] hvor den beskrives som "totalsummen af alle evolutioner i hele solsystemet".

Der er lidt mere viden om de "mindre" planetariske skabninger, der er dele af Sollogos. Det gælder hver enkelt Planetlogos og specielt Jordens Logos. Både Den Hemmelige Lære og Kosmisk Ild indeholder en del information om Jordlogos' kompleksitet, og om menneskehedens plads, funktion og mål i det planetariske liv.

Den komplekse orden er opbygget af de forskellige gruppeenheder, der findes i en Planetlogos. Set "oppe fra" ser enhederne sådan ud: De forskellige skabende hierarkier, naturriger, de racerelaterede og nationale enheder, gruppeenheder som samfund og stammer, og de mange familieenheder, som i virkeligheden alle er grupper, der ofte føler sig nært knyttet til hinanden. Der findes desuden forskellige esoteriske grupper, der samlet danner en særlig kategori af en helt anden karakter.

Herefter drejer det sig om mennesket, de såkaldte "individualiteter", der er cellerne i centrene i Planetlogos. Den opfattelse, at det enkelte menneske er skabt som en selvstændig "enhed", er en illusion. Den åndsvidenskabelige forskning viser, at mennesket også er en "gruppeenhed", hvor forskellige og indbyrdes afhængige enheder – f.eks. de fysiske og astrale elementaler, den mentale enhed og sjælen – er forbundet i forskellige grader af integrering (eller af konflikt). At mennesker også er gruppeenheder, er sandsynligvis en overraskende oplysning, men den kan hjælpe til bedre at forstå, at gruppelivet, gruppebevidstheden og gruppeindsatsen er en realitet.

Alle de grupper, der er nævnt – også mennesket – kan betragtes som relativt permanente, for de eksisterer i en længere tidscyklus. Men der findes grupper, der er sjældne og som kun eksisterer i meget kort tid, men alligevel kan de have en langtrækkende virkning.

Selvom det er sandt, huskes det næsten aldrig, at uanset hvornår to eller flere personer mødes, vil deres samspil på forskellige planer øjeblikkeligt begynde at forene kræfter (i stil med kemiske processer), og dermed skaber de en form for gruppeliv.

Det sker på en mere fokuseret måde, når mennesker samles om et fælles mål eller pga. interesser – eksempelvis i et opløb, som publikum, som kongresdeltager, ved møder, som orkester, i et kor osv. – gruppedannelser af enhver art, størrelse og kvalitet. De midlertidige grupper er som regel kaotiske og ustabile, men når de fungerer, kan de have en kraftig virkning. Spontanitet og følelser kan resultere i alvorlige beslutninger og konsekvenser. Et eksempel er regeringer, der mødes for at vedtage reformer eller tage beslutning om at gå i krig.

_________________________________

[1] Alice A. Bailey: Kosmisk Ild, s. 248

_________________________________