|
|||
|
Niveau : Erfarne Du er her : Skabende Meditation » Hvordan meditere? » Meditation for trænede » 6. års meditationer Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | næste Relaterede artikler : SKABENDE MEDITATION - LOVE OG PRINCIPPER FOR GUDS RIGE 2:6 (Erfarne) SKABENDE MEDITATION - LOVE OG PRINCIPPER FOR GUDS RIGE 3:6 (Erfarne) SKABENDE MEDITATION - LOVE OG PRINCIPPER FOR GUDS RIGE 4:6 (Erfarne) SKABENDE MEDITATION - LOVE OG PRINCIPPER FOR GUDS RIGE 5:6 (Erfarne) SKABENDE MEDITATION - LOVE OG PRINCIPPER FOR GUDS RIGE 6:6 (Erfarne) |
|||
|
|||
Individuel bevidsthed og gruppebevidsthed
III. Grupper med en leder for et fælles mål. Disse grupper kan man betragte som en kombination af de to andre. I dem indtager lederen præcis funktionen med at “lede” - ikke ved at give ordrer eller ved at kræve troskab. Gruppemedlemmerne kan ikke “se” det samme som han, men de fortsætter sammen og følger hans vejledning mod et fælles mål og udfører sammen en tjenesteopgave, som han har sammensat og foreslået, og som de frit kan acceptere. Den ideale model til sådanne grupper, hvad menneskeheden angår, er en mesters ashram (?). Tibetaneren (?) siger: “... mestrenes ashramer er udtryk for den højeste type af konstruktivt fungerende grupper... en fuldkommen enighed om hensigt samt en total pligttroskab til fremme af det umiddelbare ashramiske projekt”. (Discipelskab (?) i den Nye Tidsalder, II, s.125). Nogle af Hierarkiets medlemmer har gjort forsøg på at danne “ashramiske grupper” i periferien af en ashram. Et sådant forsøg er de “kernegrupper”, som Tibetaneren dannede. Instruktioner til gruppemedlemmerne om deres egenskaber og funktioner er omfattende personlige instruktioner, og de fylder to bind, der har en enestående værdi for discipelskabet i den nye tidsalder. Individuel bevidsthed og gruppebevidsthedEt betydningsfuldt spørgsmål, der vedrører grupper, drejer sig om hvert gruppemedlems relationer både til andre medlemmer og til gruppen som en helhed og som en enhed - og specielt relationen mellem den individuelles bevidsthed (?) og gruppens bevidsthed. Der opstår ofte tvivl, spørgsmål, forvirring og misforståelser, som vi bør forsøge at få tydeliggjort. For nogle synes det at være vanskeligt, ja næsten umuligt, at føle sig som en del af et større livsvæsen, at bevidst forenes med det, og at realisere “gruppebevidsthed”. Andre synes at have den modsatte tendens, idet de lader sig føre fuldstændigt ind i gruppens kollektive bevidsthed, så de mister deres egen identitet. Det kan blive til en form for flugt og blive til en virkelig fare. Nogle mystiske eller poetiske beskrivelser, såsom “den mystiske død” eller “dråben, der vender tilbage til havet” og misforståelsen af, hvad Nirvana (?) betyder, synes at tilkendegive en fuldstændig tilintetgørelse af den individuelle bevidsthed, der er højst utiltalende for nogle og besnærende for andre. Men den esoteriske lære forsikrer om den mulighed - endog nødvendighed - at man erkender en tilstand af væren, hvor der sker en stadig udvidelse af gruppebevidsthed (?) op til en vis grad af universel bevidsthed, og samtidig bevarer den individuelle identitetsfølelse. Det er så godt som umuligt at beskrive med ord en så subjektiv (?) realisering, men nogle udtalelser af Tibetaneren kan hjælpe os til at få et intuitivt glimt af den og i hvert fald beskrive den rigtige holdning at indtage og den indre retning at følge på vejen mod at opleve og opnå den. Nøglen til dette paradoks eller mysterium (?) er identifikationsprocessen. “Det største problem for aspiranter og disciple inden tredje indvielse (?) er at forstå identifikationens natur fuldt ud. Den vedrører selvets relation til alle selvs Selv til det altomfattende SELV ... “. “Identifikation er forbundet med dynamisk liv, bevidst højnelse, fuldbyrdelse og skabende deling og proces. Denne proces gælder en bevidst og konstruktiv deltagelse i aktionerne og reaktionerne hos det Ene livsvæsen, i hvem vi lever, røres og har vor væren.” Strålerne og Indvielserne, s. 183-184
Selv efter fjerde indvielse, når det kausale legeme (?) (sjælslegemet) er opløst, er identitetsfølelsen ikke helt væk... “Det, der er tilbage, er et lyspunkt. Dette punkt er bevidst, ubevægeligt og vidende om de to yderpunkter i den guddommelige tilkendegivelse: Følelsen af individuel identitet og følelsen af universalitet... I den tilstand af væren, vi kalder den monadiske (åndelige)... er det erkendt, at der ikke findes nogen identitet bortset fra universalitet, og ikke nogen forståelse af det universelle ud over den individuelle erkendelse ... erkendelse af at identificere sig med både delen og helheden...” Strålerne og Indvielserne, s. 117-118
Dette viser vejens afslutning (der er relativ for os). Ved dens begyndelse står vi over for en opgave, som alle kan opfylde. Opgaven er at udvikle et vist mål af gruppebevidsthed og at smelte sammen til én gruppe samt at opnå en gradvis stigende forening af gruppemedlemmernes sind (?), hjerter, viljer og aktiviteter ved at gøre en fælles indsats via meditation og tjeneste. IV. Gruppen for skabende meditation - dens karakter og funktion. Dens egenskaber er vi alle bekendt med, men det kan være udbytterigt at omtale dem igen i korthed, så vi i sind og hjerte forstår dem fuldt ud, og så de bliver mere nærværende i vores bevidsthed og derved inspirer vores vilje. Denne gruppe tilhører den anden type, som er en gruppe uden en speciel leder, men som er integreret og inspireret af et fælles mål og af en samlet stræben. Den er derfor en af den nye type af grupper, som nu begynder at blive dannet, og som er et kendetegn for den nye tidsalder. Den er en gruppe, der eksisterer inde i den store nye gruppe af verdenstjenere, og den kan betragtes som en “brobyggende gruppe”, der har både et esoterisk (?) og et eksoterisk (?) aspekt. Den adskiller sig fra de “ashramiske grupper”, der består af små tæt sammenknyttede grupper af disciple under en mesters direkte supervision. Men den afviger også fra de mange grupper, som er forbundet med den nye gruppe af verdenstjenere, der udfører et goodwill-arbejde og prøver at skabe bedre menneskelige relationer ved hjælp af eksoteriske midler og aktiviteter. |
|||
| Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | næste | |||
|
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |
