Nogle forfattere konstaterer, at former opløses i "Månens sfære", sådan at højere stadier er skarpt adskilt fra lavere – himmelverdenen er adskilt fra underverdenen – og Månens rolle er derfor dual. Jesu moder Maria – Verdensmoderen – vises stående over halvmånen, og det tyder på, at evigheden befinder sig på et højene niveau end det omskiftelige og forgængelige.

Sølv er det metal, der knyttes til Månen. Sølv anses for at være en guide til naturens esoteriske dimensioner, og det er en symbolsk modsætning til Solen, der er ansvarlig for livets opståen og opretholdelse i den fysiske verden. I alkymien repræsenterer Månen det flygtige eller foranderlige, men også mangfoldighed på grund af dens opsplittede natur via dens faser. I det før-islamiske Arabien og i semitiske kulturer, herskede Måne-kulten over Solkulten. Mohammed forbød derfor anvendelsen af al andet metal i amuletter end sølv.

Ifølge grønlænderne var alle himmellegemer engang mennesker. Himmellegemer er derfor væsener, der anvender sole, planeter og måner som deres fysiske legemer, og vejen til denne kosmiske bevidsthedstilstand er gået gennem menneskerigets mikrokosmiske udvikling. For grønlænderne er det navnlig Månen, der opflammer kvinder til seksuel aktivitet, og derfor var det ikke anbefalelsesværdigt, at de mediterede for længe på Månen.