Idéen om at man rejser til Månen efter den fysiske død er bevaret i mere avancerede kulturer – eksempelvis i Grækenland, Indien og Iran. Pythagoræisk tænkning tilføjede en frisk impuls til denne stjerneteologi: "De saliges øer" − og alle mytiske lokaliteter blev tilføjet til dette himmelske plan – Solen, Månen og Mælkevejen.

Det er ikke vanskeligt at forstå, at Månen var "de dødes land" eller stedet, hvor sjælene regenereres i de traditionelle temaer. Men Månen er blot et af stadierne på sjælens himmelfart. Det var andre: Solen og Stjernerne (Mælkevejen) − "den allerhøjeste cirkel". Det er årsagen til, at Månen hersker over organismernes skabelse og opløsning. Det er Månens skæbne at absorbere former og genskabe dem. Transformation sker på et højere niveau end Månens. Resultatet er, at retfærdige sjæle renses i Månen ifølge Plutarch, mens deres fysiske legemer vil returnere til Jorden, men deres ånd vender tilbage til Solen. Månen repræsenterer på denne måde menneskets almindelige bevidsthedsniveau.