Evighedens æg
Der henvises ofte til ægget i den egyptiske dødebog. Solguden Ra forbliver i sit æg under kampen mellem "oprørets børn" (mørket) og Shu (lyset og solenergien). Man kan også læse, at den afdøde stråler i sit æg, når han/hun rejser til det mystiske land. Ægget var symbolet på livet i udødeligheden og evigheden, i modsætning til tau-korset, som ægget var forbundet med, der kun symboliserede liv og fødsel ved undfangelse og fysisk fødsel.
Håbets symbol
I en papyrus (Ødipus Egyptiacus) ser man et billede af et æg, der svæver over mumien. Det er håbets symbol – håbet om en ny fødsel for den "Osiris-blevne" (dvs. den afdøde) efter renselsen i Amenti (i efterlivet på astral- og mentalplanet). Her hviler sjælen i udødelighedens æg for igen at blive født til et nyt liv på det fysiske plan. I åndsvidenskaben repræsenterer dette æg "devachan" − mentalplanet eller "salighedens bolig".
Et andet symbol på denne proces er den vingede skarabæ. Den "vingede planet" er simpelthen en anden udgave af ægget og med samme betydning som den egyptiske skarabæ Khepera. Ordet "Khepera" er opstået af roden "Khopru", der betyder "at blive" eller "at blive genfødt". Der hentydes klart til menneskets reinkarnation og til dets åndelige genfødsel.
Det hellige æg
Forskellige steder i braminernes hellige bøger er der mange smukke allegorier over dette emne. Et sted er det den kvindelige skaber, som først er en kim, dernæst en himmelsk dugdråbe, en perle og endelig et æg. Her er ægget ophav til de fire elementer (ild, luft, vand og jord indenfor det femte, æteren), og de er omgivet af syv lag, som senere bliver til de syv højere og de syv lavere verdener. Når ægget revner, bliver skallen til Himlen og indholdet til Jorden, mens "de jordiske vande" dannes af æggehviden.
Ægget var dedikeret til Isis, og de egyptiske præster spiste derfor aldrig æg. Buddhisterne spiser lige så lidt æg som oldtidens egyptere eller nutidens braminer, for de ønsker ikke at ødelægge livskimen, som ligger latent i ægget og på denne måde gøre sig skyldige i synd. Ifølge kineserne opstod det første menneske af et æg, som Tien fra himlen kastede ned i Jordens vande. Der er stadig mennesker, som mener, at symbolet repræsenterer en forestilling om livets oprindelse, selvom det menneskelige æg er usynligt for det blotte øje. Derfor ser man også, at ægget fra de ældste tider har været betragtet med stor respekt. Det er blevet æret af grækerne, fønikerne, romerne, japanerne og thailændere, af de nord- og sydamerikanske indianerstammer − ja endog af primitive stammer på fjerntliggende øer.
|