Scientisme og pseudovidenskab
Naturvidenskaben er i ekstrem grad blevet institutionaliseret, og institutionaliseret videnskab har i de sidste årtier udøvet en ekstrem grad af konservatisme og tabuisme. Videnskabelige observationer, der ikke harmonerer med det materialistiske grundsyn, bliver ganske enkelt ignoreret og fortrængt. Denne fortrængningsproces foregår uhyre glat − nærmest gnidningsløst − for hele den akademiske verden er med på legen. Når den materialistiske naturvidenskab vælger at ignorere og undertrykke opdagelser og fakta, der ikke passer ind i mønstret, forfalder den hurtigt til scientisme og pseudovidenskab.
Et åndeligt grundsyn
Akademikerne bruger derfor mere tid og energi på at forsvare deres grundsyn og de nytteløse teorier, der kommer ud af det, end på at justere kortene efter de nye observationer. Det materialistiske grundsyn er inde i en alvorlig krise. Det ironiske er, at det netop er de nyere videnskabelige observationer, der peger i retning af et åndeligt grundsyn. Inden for stadig flere videnskabelige grene (kvantefysik, genetik, evolutionslære, lægevidenskab, psykologi, religionsstudier ...) står forskerne over for en “dør”. Hvis de vil videre, er de tvunget til at åbne den for den mulighed, at ånden/bevidstheden er den primære dimension i forhold til stoffet. Det alternativ, som de fleste forskere og institutioner vælger, er at betragte døren som en væg. De “henfalder” konstant til “mere af det gamle”. Stadig mere ubetydelig og irrelevant forskning i trygge emner inden for deres anerkendte og trygge paradigme. Konsekvenser er, at det enkelte menneske selv må gøre en betydelig indsats − ikke bare for at holde sig opdateret med “sidste nyt” inden for de enkelte videnskabelige områder, men også for at kunne gennemskue de videnskabelige områders “paradigmatiske myter”.
|