Dette lovmæssige møde mellem årsag og virkning har medført, at begrebet karma, som grundlæggende er et udtryk for forholdet mellem årsag og virkning, er misforstået af mange mennesker, som alene ser lidelsen som et udtryk for karmiske virkninger. Den tibetanske mester Djwhal Khul påpeger denne problematik, når han siger, at den beskrivelse, der er givet af loven om karma, når den bruges til at forklare tilsyneladende uretfærdighed ved at fremhæve smerte, sygdom og lidelse, kun giver en delvis forklaring på en grundlæggende kosmisk sandhed. Og han tilføjer, at når loven om karma er forstået og brugt rigtigt, kan den skabe lykke, godhed og frihed fra lidelse, lettere end den skaber lidelse med alle dens konsekvenser.

Der er ikke grund til at gå rundt og være stolte over, at man ikke myrder andre mennesker. Man føler simpelthen ikke incitament til at gøre det, ganske enkelt fordi man ofte har gjort det i fortiden, og her har man bittert erfaret, at resultatet var voldsom lidelse. Man føler derfor ingen trang til at gøre det nu − og når man ikke føler trang til at begå denne fejltagelse, er det et bevis på moralsk vækst.

Der er tendens til at beundre mennesker, der kæmper imod det onde. Det er bestemt også beundringsværdigt, når et menneske kæmper imod sin lavere natur. Men det menneske, der har løftet sig over selve kampen, og som helt naturligt og selvfølgeligt gør det rigtige, er større. Men det tænker man som regel ikke på. Det menneske, der har sejret i tidligere liv, det menneske, der har løftet sig over fristelser, som yngre sjæle kæmper imod, står naturligvis på et højere udviklingstrin. Det betyder, at den guddommelige vilje i dette menneske er ved at bryde igennem.