Det er derfor relevant at spørge, om der findes et alment princip, der kan lægges til grund for ret og uret. Men først er det nødvendigt at vurdere, hvad moral er, og her er et forsøg på en definition:

”Moral er videnskaben om harmoniske forhold

mellem intelligente skabninger.”

Hvorfor kun mellem intelligente skabninger? Fordi der ikke findes moral i mineralriget. Der er heller ingen moral for planter. Og for dyrene eksisterer der heller ingen moral. Skabninger i de tre lavere naturriger er underlagt udviklingsloven, som tvinger dem til at udvikle sig gruppevis gennem den ofte voldsomme kamp for tilværelsen. Gennem denne kamp udvikles bestemte egenskaber − de egenskaber, der er grundlaget for menneskeriget. Der findes desuden et trin i menneskeriget, hvor der ikke eksisterer moral. Det ”menneske”, der lige er trådt ind over grænsen fra dyreriget til menneskeriget, er ikke umoralsk − det er ikke-moralsk. Det har endnu ikke nået et intelligensniveau eller et udviklingstrin, der gør det muligt bevidst at forstå og respektere moralske lovmæssigheder, for udviklingen i menneskeriget begynder på dyrerigets fundament − det vil sige uden kendskab til godt og ondt. Derfor kan man ikke kræve lydighed mod en lov om ret og uret. På dette tidlige udviklingstrin kan moral ganske enkelt ikke eksistere på grund af mangel på selvbevidsthed.

For at forstå moralens principper, skal man have en forståelse af meningen med ordet ”lov”. Love er i nogle tilfælde regler, der er bestemt af lovgivningsmagten. I andre tilfælde er de vilkårligt udstedt af en dikta­tor. I begge tilfælde er lovene foranderlige, men i diktatorens tilfælde kan en overtrædelse medføre en vilkårlig straf. Men i stil med natur­lo­v­en er moralloven ikke et påbud om, hvad man skal gøre eller ikke skal gøre.

Hverken naturloven eller moralloven fortæller, hvad der er lovligt eller forbudt. Begge love præsenterer betingelser, som skaber bestemte resul­tater. Den kemiske lov er f.eks. ikke en befaling om, at man skal blande brint og ilt for at skabe vand. Man kan skabe vand eller lade være − det er op til mennesket selv. Man har fuldkommen frihed til at gøre det eller lade være. Men loven siger, at når man blander brint og ilt ved en bestemt temperatur under et bestemt tryk, så er resultatet uundgåeligt vand.

Loven er en oplysning om bestemte betingelser, og hvis de følges, medfører det et uforanderligt resultat. En naturlov kan derfor ikke brydes. Man kan ikke forandre den. Intet kan forhindre, at der opstår vand, når de rigtige betingelser er til stede. Og ingen eller intet kan nogensinde skabe vand, medmindre betingelserne er til stede. Man kan ikke ændre det − det er en lov.