Herodot afslørede ikke alt
Nutidens indsigt i det gamle Egyptens esoteriske mysterielære stammer ikke kun fra åndsvidenskaben. En del af den esoteriske viden stammer fra datidens historikere og rejsende. De personer, der viderebragte faraonernes åndelige arv til senere slægter, var på mange måder datidens åndeligt søgende og alternative. På deres rejser i det gamle land opbyggede de så meget fortrolighed hos de resterende egyptiske vismænd, at de fik mulighed for at viderebringe en del faktuel dokumentation. Fra dem har nutiden fået et bredt udsnit af optegnelser, studiemateriale, erfaringer og detaljer om Egyptens esoteriske tradition.
Herodot
Herodot (5. årh. f.Kr.), som forsøgte at afdække de egyptiske religiøse mysterier, fandt tilsyneladende, hvad han søgte, og alligevel undlod han bevidst at afsløre detaljerne, hvilket bl.a. denne udtalelse viser:
"Under Isis-festen ved Busiris slog alle – mænd og kvinder i titusindvis – sig for brystet ved festens afslutning. Hvem det var til ære for, mener jeg ikke, at det er passende for mig at oplyse."[1]
H.P. Blavatsky bekræfter[2] at Herodot faktisk vidste mere, end han fortalte. Det indrømmer han selv under sin omtale af en mystisk grav for en indviet i Saïs. Han fortæller:
"Bagved kapellet er der en grav for en, hvis navn jeg anser det for respektløst at røbe. I indhegningen står der store obelisker, og i nærheden er der en sø, omgivet af en cirkelformet stenmur. På denne sø fejrer man ved nattetid begivenhederne i denne persons liv, og det kalder egypterne mysterier. Om disse ting er jeg imidlertid nødt til at indtage en diskret tavshed, selv om jeg er nøje inde i deres enkeltheder."
Plutark
Plutark (46-125 e.Kr.) – historiker fra den romanske periode, født i nærheden af Delfi i Grækenland – var præst ved Apollo-templet. Han rejste rundt i den civiliserede verden for at optegne de religiøse traditioners indhold og natur på hans tid. I sin samling af egyptiske mysterier − De Iside et Osiride ("Om Isis og Osiris") − skrev han:
"Det er vigtigt at understrege, at egypternes religiøse ritualer og ceremonier aldrig var baseret på irrationelle forestillinger. De var aldrig bygget på fabler og overtro. Formålet var at opbygge moral og lykke hos deltagerne, eller i det mindste at bevare vigtige historiske informationer – eller præsentere nogle af naturens fænomener."
_________________________________
[1] Herodot: The Histories, Vol. II
[2] H.P. Blavatsky: Den Hemmelige Lære, Vol. III, s. 398
_________________________________
|
