Tværvidenskabelig forskning viser, at der er mange forståelseslag i Corpus Hermeticum, men nutidens forskere mener, at Corpus Hermeticum primært er baseret på astrologi. Først senere tilføjede man afhandlinger om medicin og alkymi – Tabula Smaragdina (Den smaragdgrønne Tavle), som blev en foretrukken kilde for de medicinske alkymister og magikere, siger forskerne. Det er korrekt, at det underliggende astrologiske koncept var en klar tilkendegivelse af, at kosmos udgør en helhed, og at alle dele i denne helhed er indbyrdes forbundet – et koncept, der også er fundamentet i åndsvidenskaben, men det udelukker selvsagt ikke andre nøgler til forståelse af den hermetiske videnskab og de kosmiske sammenhænge. Den smaragdgrønne Tavle havde sin naturlige plads i den hermetiske tradition, for ideen om altings enhed forudsatte kendskab til lovene om sympati og antipati, som udgør relationen mellem delene i Universet. Målet for den hermetiske lære var meget lig gnosticismens (en samtidig religiøs-filosofisk bevægelse), idet begge tilstræbte menneskets guddommeliggørelse (tilbagevenden til den oprindelige helhed) ved hjælp af kundskaber (gnosis), erfaringer og reinkarnation.

De hermetiske forskere er stærkt uenige om, hvad der præcist udgør Corpus Hermeticum. Man er dog enige om, at essensen af den visdom, der bredte sig ud over hele den civiliserede verden i den græsk-romerske periode, blev samlet i Alexandrias bibliotek af skrivere, som tjente de filosofiske præsteskoler på den tid – og det inkluderer uundgåeligt både Egyptens esoteriske tradition og de vigtigste samtidige græske, romerske og persiske åndelige skrifter. Sidstnævnte var i høj grad tynget af en filosofi baseret på dualitet, som sandsynligvis blev inkorporeret i den tidlige kristne tro. Bibliotekets samling opnåede stor berømmelse og blev studeret af intellektuelle, som i stort antal emigrerede til Egypten i deres søgen efter nøglen til kulturens legender og visdom. Nogle forskere mener, at Corpus Hermeticum blev samlet i denne periode − måske som en serie af sammendrag eller kommentarer til de grundlæggende elementer i den egyptiske esoterisme. Alt i alt skulle sytten værker være genkendt som ægte hermetiske – eller udsprunget fra Alexandrias filosofiske skole på den tid.

Den hermetiske filosofi er måske det væsentlige levn, der overlevede det dramatiske politiske og religiøse skift i Mellemøsten og Europa i de århundreder, der fulgte. Indtil araberne erobrede landet 640 e.Kr. blev Egypten betragtet som det sikreste opbevaringssted for de åndelige mysterietraditioner.