Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

JULEN ESOTERISK BELYST
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Julen-esoterisk-belyst-Erik-Ansvang

JULEN ESOTERISK BELYST (8 af 8)


Den gode gamle julefest er hverken god eller gammel. Den er mest af alt et materialistisk forbrugsorgie og et produkt af nutiden.

JULEN ESOTERISK BELYST (8 af 8)

Jul og vintersolhverv

 

Den respekterede clairvoyante forsker Geoffrey Hodson oplyser, at Jesus ikke blev født år 0, men cirka 100 år tidligere. Og Jesus blev heller ikke født den 24. december. Men datoen og årstallet er uvæsentlig, for det er ikke Jesu fødselsdag, der skal fejres. Det er et kulminationstidspunkt i årets kredsløb, der skal fejres. Julen ligger som sagt ganske tæt på et af årets fire kulminationstidspunkter, som var en af hovedhjørnestenene i fortidens visdomsskolers arbejde nemlig vintersolhverv.

Vintersolhverv er vinterens forvandlingspunkt. Det er fødslens eller genfødslens højtid. På dette tidspunkt har lyset mindst indflydelse. På dette tidspunkt af året fødes eller genfødes lyset. Lyset vokser og dagene tiltager. Og mørket viger. Det er festen, hvor Guds lys igen sendes til verden for at løfte den ud af mørket. Naturen belives for at genopbygge en ny manifestationscyklus. Denne gamle visdomstradition er blevet til nutidens julefest, hvor Jesus-barnets fødsel fejres på samme måde som Horus-barnets tilbagevendende fødsel i Egyptens mysterier. Selvom guden Osiris var usynlig og befandt sig i sin Himmel, gjorde han jomfrumoderen Isis frugtsommelig, og hun fødte gudens søn − Horus-barnet. Med andre ord en fuldstændig identisk beretning, der stammer fra en religion, der blev praktiseret længe før kristendommens opståen. Den symbolske forklaring er indlysende:

 

Julen-esoterisk-belyst-12-Erik-Ansvang

Isis med Horus-barnet og Maria med Jesus-barnet

 

Hjertets sæd (kærligheden) spirer i mørket (stalden) og barnet (Kristus-princippet eller sjælsimpulsen) fødes. Julen er derfor lysets fest. Og det er forklaringen på, at man tænder lys ved denne fest. Der spændes kæder af lys over gader og veje. Der tændes lys på juletræer, adventskranse og i juledekorationer. Men hvad med det indre lys? Julen er en lysfest, men det er den indre lysfest … Kristuslysets fest.

Målet er enhed

For at fejre Kristus-princippets fødselsdag skal man følge de simple, praktiske instruktioner og råd, som Jesus gav menneskeheden til at fremme den åndelige eller bevidsthedsmæssige udvikling. Man skal følge hans eksempel. Man skal forsøge at opleve Gud, som Jesus gjorde det. Når man efterlever og praktiserer denne lære, er man sande kristne – ikke før. Det er grunden til, at man er i live. Formålet med at være menneske er at opleve enhed med Gud. Uanset de tidligere eller nuværende omstændigheder kan man bevæge sig gennem stadier, som Jesus demonstrerede, mens han levede.

Med disse ord opfordres alle til at overveje, hvordan man hver på sin måde kan forvandle julefesten, så den ikke længere er materialismens, begærets, nydelsens og overdrivelsens fest. Lad det i stedet blive en jul med ægte bevidsthed. Lad det blive en påmindelse om at bedømme den åndelige udvikling, man har gennemgået i året, der gik − en aften, hvor man vurderer, hvordan livet og udviklingen er forløbet, og hvor man forbereder sig på det nye år.

 

Med disse ord ønskes alle en velsignet julefest.

 

 

Julen-esoterisk-belyst-13-Erik-Ansvang

Artikel-Julen-esoterisk-belyst-Erik-Ansvang
Download-fil: JULEN ESOTERISK BELYST - Erik Ansvang


Artikel-Julen-esoterisk-belyst-Erik-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: JULEN ESOTERISK BELYST