Mestrene så sig omkring på planeten for at finde en anden kanal, der kunne fortsætte det arbejde, der var indledt gennem H.P. Blavatsky, og valget faldt på Alice A. Bailey … men mestrene sagde åbenbart intet til Annie Besant om dette valg.

Alice A. Bailey havde ingen medfødte metafysiske evner ligesom H.P. Blavatsky, men hun havde veludviklede muligheder for højere mental telepati. Her gjaldt det samme som for H.P. Blavatskys vedkommende − man vælger det menneske, der på det aktuelle tidspunkt er den bedst egnede på planeten. Alice A. Bailey var langtfra fuldkommen, men hun var den, der bedst kunne løfte arven efter H.P. Blavatsky.

Alice A. Bailey blev født den 16. juni 1880 i Manchester i England. Hendes pigenavn er Alice la Trobe-Bateman, og hun er opvokset i en velhavende og aristokratisk familie i kristent miljø med en dogmatisk opfattelse af Bibelen.

Koot Hoomi

I 1895 − da hun var 15 år gammel − havde hun en usædvanlig oplevelse. Hun fik fysisk besøg af sin mester. Pludselig trådte Koot Hoomi iført turban ind i stuen på et tidspunkt, hvor Alice var alene. Han fortalte hende, at hun var en vigtig faktor i en fremtidig opgave, som ville blive til gavn for en stor del af menneskeheden, men det krævede, at visse ting i hendes liv måtte ændres. Han forsvandt lige så pludseligt, som han kom.

Alice A. Bailey har skrevet sin selvbiografi, som på dansk hedder: En Ufuldendt Selvbiografi. Den er udgivet på Sankt Ansgars Forlag. I stedet for her at forsøge at beskrive det vigtige møde, vil det være naturligt at bruge Alice A. Baileys egne ord, hvor hun selv fortæller om dette vigtige møde.

"Det var en søndag morgen. Forrige søndag havde jeg hørt en prædiken, der havde vakt al min iver og længsel. Af en eller anden grund var jeg ikke gået i kirke den søndag. Alle andre i familien og husets gæster var gået, og der var ikke andre hjemme end mig og tjenestefolkene. Jeg sad og læste i dagligstuen. Døren gik op, og ind trådte en høj mand klædt i europæisk tøj (meget velsiddende husker jeg) men med en turban på hovedet. Jeg blev så lamslået ved synet af turbanen, at jeg ikke kunne få en lyd frem eller spørge, hvad han ville her. Så begyndte han at tale. Han sagde til mig, at man havde planlagt et bestemt stykke arbejde, som jeg kunne udføre i verden, men at det ville medføre, at jeg måtte ændre min karakter i meget betydelig grad. Jeg blev nødt til at holde op med at være sådan en ubehagelig lille pige og prøve at få lidt mere kontrol over mig selv. Min fremtidige brugbarhed for ham selv og for verden afhang af, hvordan jeg håndterede mig selv, og om det ville lykkes for mig at forandre mig. Han sagde, at hvis jeg kunne opnå virkelig kontrol over mig selv, ville man kunne stole på mig, og jeg ville derfor komme til at rejse hele verden rundt og besøge mange lande, "mens du arbejder for din Mester hele tiden". Disse ord har lydt i mine ører siden da. Han understregede, at det hele afhang af mig og af, hvad jeg kunne gøre og burde gøre med det samme. Han tilføjede, at han ville sætte sig i forbindelse med mig med flere års mellemrum. Besøget var meget kort. Jeg sagde intet, men lyttede bare mens han talte meget indtrængende. Da han havde sagt, hvad han kom for at sige, rejste han sig og gik, men standsede i døren et øjeblik og så på mig med et blik, som jeg tydeligt husker den dag i dag … Efterhånden som årene gik, fandt jeg ud af, at jeg med syv års mellemrum (indtil jeg var 35) oplevede tegn på, at dette menneske interesserede sig for mig og holdt øje med mig. Så opdagede jeg i året 1915, hvem han var, og at der var andre mennesker, som kendte ham. Fra dette øjeblik blev forholdet mellem os mere fortroligt, indtil jeg som i dag kan kontakte ham, når jeg vil … Jeg fandt ud af, at den besøgende Mester var K.H. − Mesteren Koot Hoomi."

Alice A. Bailey: En Ufuldendt Selvbiografi, s. 38+40

Alice A. Bailey blev prædikant, og som 22-årig blev hun udsendt blandt de britiske tropper i Irland, hvor hun stod for madlavning til soldaterne og fungerede som en slags sjælesørger med udgangspunkt i Bibelen. Det var ikke en situation, hun selv havde valgt, men den var med til at fjerne hendes frygtsomhed og træne hende i at stå frem og formidle et budskab.