Når sjælen inkarnerer, sender den en mindre del af sin bevidsthed ned i stoffet, mens den selv har sit primære fokus på kausalplanet. Inden sjælen knytter sig til en befrugtet ægcelle i livmoderen hos den udvalgte mor, er sjælen allerede i gang med at skabe mentallegemet, astrallegemet og æterlegemet. Inden sjælen tager fat på selve inkarnationen, har den lagt en plan for, hvad den vil forsøge at udvikle i det kommende liv. Den tager beslutning om de gode kvaliteter, som den vil forsyne personligheden med, men også hvilke skyggesider, den ønsker at tage med for at transformere dem. Valgene afgøres af de mål, som sjælen ønsker at opnå i løbet af inkarnationen. Sjælen udvælger altid kun et begrænset antal af mange mulige kvaliteter, der kan tages med i inkarnationen.

Når planen for inkarnationen er lagt, påbegyndes opbygningen af mentallegemet. Sjælen sender et aspekt af sig selv fra kausalplanet ned på det lavere mentalplan og samler stof fra det mentale energireservoir for at forme et mentallegeme, som sjælen kan bruge som sit tænke- og erkendelsesredskab. Mentallegemet får tilført en række kvaliteter, som svarer til den tone eller vibration, sjælen udsender. Forskellige tendenser nedfældes i mentallegemet, som svarer til de karmiske forudsætninger, der er til stede, og som gør det muligt at realisere planen for det pågældende liv. Den samme proces gør sig gældende, når sjælen på astralplanet skaber sit astrallegeme, som sjælen skal bruge som sit følelsesredskab. Og det gentages når sjælen skaber sit æterlegeme, der skal fungere som støbeform til det fysiske legeme. Når de indre legemer er helt elle delvist skabt, indledes udviklingen af det fysiske legeme, for sjælen er nu parat til at knytte sig til et foster.