Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

VIDENSKABEN OG DEN HISTORISKE MOSES
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Videnskaben-og-den-historiske-Moses

VIDENSKABEN OG DEN HISTORISKE MOSES (4 af 8)


Forskningen reducerer Moses til blot en myte. Men bogserien, Attentatet på Moses, flytter Moses tilbage til sin plads i historien.

VIDENSKABEN OG DEN HISTORISKE MOSES (4 af 8)

Myter og virkelighed

 

Videnskaben-og-den-historiske-Moses-06

 

5. De bibelske såkaldte myter om f.eks. hittitterne viste sig efter udgravning af dette folks hovedstad at være sand historie. Tilsvarende har store arkæologer og opdagere afkodet andre påstået uhistoriske myter og derved fundet f.eks. Troja, ’Agamemnons grav’, Knossos, Labyrinten, og endnu et helt oldtidsfolk minoerne, linear-B tavlernes ’urgræske’ sprog m.v. Kong Midas blev påstået at være en myte, indtil hans grav blev åbnet i 1950erne. På helt samme måde er også nogle af de overhovedet største arkæologiske fund flere andre steder på kloden blevet fundet, netop ud fra konkret information i flertusindårige myter og legender. Også selveste Buddha blev kaldt en myte, indtil engelske arkæologers udgravninger i 1880erne i Nordindien konkret modbeviste det.

Når Moses’ og israelitternes udvandring fra Egypten og invasionen i Kanaan bliver afvist af forskere blot med påstand om, at det er en myte, idet der ikke er fundet noget spor af den invasion, er dette direkte forkert. Det er uvidenskabeligt funderet med en selvmodsigende sammenblanding − som om nogen var i besiddelse af konkrete spor af at den israelitiske indvandring definitivt ikke havde fundet sted. Og selv om Israel er et af de arkæologisk mest udgravede lande, så er det et faktum, at 95 pct. af landet endnu ikke er udgravet/undersøgt.

På universiteterne eksisterer konkret det paradoksale fænomen (accentueret, nu da også humaniora-fagene betegner sig som ’videnskab’, hvorfor fysisk videnskab blev nødt til at kalde sig eksakt videnskab) − at der inden for bl.a. teologi, biologi og antropologi m.v. ofte gives totalt forskellige udredninger om fælles større, centrale emner. F.eks. om historiens udspring. Absolut ingen fast akademisk enighed eksisterer her.

På den baggrund og når der imod bøgernes emne hævdes med netop største fasthed, at “Moses tilhører myterne”, burde de pågældende først svare på: Hvordan ved du det? Har du undersøgt det? Dog ses mytepåstanden aldrig fremsat som et spørgsmål, men som urokkelig naturlov. Men naturligvis kan ingen konsensus være gældende som nogen endelig videnskabelig afgørelse. Engang var der konsensus om, at Jorden var flad.

6. Der eksisterer en mængde dokumentation om oldtidens mysteriespil, men kun mindre forskning herom. Indsigt i mysterieelementer er selve nøglen til mange mindre forståelige dele i Bibelen og andre oldtidstekster. Hvad der blev sagt og gjort i rollerne i disse spil, fik effekt både politisk og i sprogets talemåder.

 

Videnskaben-og-den-historiske-Moses-07

 

I Moses-bogserien fremdrages konkrete eksempler på alt dette − fra en viden, der normalt ikke er på universitetets skoleskema. På Københavns Universitet har en yngre egyptologisk tekstforsker, med erklæret modvilje mod bøgerne, i pressen angrebet bøgernes anvendelse af denne viden, der belyser et bestemt ritual i Egypten. Han brugte i ramme alvor som ’argument’ herimod, at han “ikke nogensinde var stødt på det” − vel nok mere arrogant end hans betragteligt korte forskningserfaring vil kunne berettige til. For et afgørende punkt er at blive mere historisk bevidst om den store vægt, man overalt i oldtiden lagde på udførelsen af mysteriespil, hvor man gestaltede og gennemspillede gudernes mytologiske handlinger.

Artikel-Videnskaben-og-den-historiske-Moses
Download-fil: VIDENSKABEN OG DEN HISTORISKE MOSES - Ove von Spaeth


Artikel-Videnskaben-og-den-historiske-Moses
Læsefil med vendbare sider: VIDENSKABEN OG DEN HISTORISKE MOSES