1 = 3
Indisk trimurti
Egypterne vidste også, at Den Ene er tredelt, for deres guder dannede små familier − triader − der bestod af en gud, en gudinde og en gudesøn. Hinduerne er enige, men kalder dem trimurtier. F.eks. Shiva, Brahma og Vishnu.
I den nordiske mytologi har man Odin, Freja og Thor. I kristendommen taler man også om Treenigheden − Faderen, Sønnen og Helligånden − selvom man samtidig insisterer på én gud. Hvordan forklarer man, at én er lig med tre?
Ved manifestationen (skabelsen) lod Den Ene en del af sit væsen strømme ud som liv og energi - to sider af samme sag. En del af energien blev til stof og dannede former. Stof er som bekendt energi, der roterer i et netværk, men stoffet er stadig energi. Alt i universet er energi, og alt er derfor belivet.
Man kan hverken beskrive eller forklare livsenergi, men den må uundgåeligt tilhøre både ophavet og afkommet. Det samme gælder en ægcelle i livmoderen. Når ægcellen befrugtes, kan man ikke afgøre, om den tilhører moderen eller barnet.
Den samme udefinerbare funktion har menneskets ånd. Den udgør overgangen mellem det guddommelige og det specifikt individuelle. Der bor en ånd i dybderne af enhver livsenhed, uanset om det er et mineral, en plante, et dyr eller et menneske.
Her begynder forståelsen af egypternes, indernes, vikingernes og de kristnes tredeling at tone frem. Det ene aspekt er livet eller ånden. Det andet aspekt er stoffet og formen.
Kristendommens Fader, Søn og Helligånd
|