Alt tyder på, at genetisk information og miljøbetingelser ikke er nok til at styre udviklingen. I begyndelsen af sidste århundrede opdagede naturvidenskaben, at cellerne i fosteret i begyndelsen holdes løst sammen, og inden for en bestemt periode kan cellerne flyttes fra et sted til et andet uden at organismens overordnede udvikling ændrer sig. Man opdagede, at enhver celle kunne påtage sig en hvilken som helst nødvendig rolle i organismen.

Enhver celle kan fungere som øje-, nerve- eller knoglecelle etc. Det, der afgør den enkelte celles rolle i helheden, er dens placering i fosteret. Tilsyneladende rummer hver eneste celle i organismen programmeringen for hele organismen, selvom den bare er en lille del af det, den er med til at opbygge.

Endnu ved man ikke, hvad det er, der organiserer de enkelte celler sådan, at de til sidst indtager deres helt specifikke position og rolle, og på samme tid skaber en homogen støbeform, som formgiver den samlede organisme. Man forestiller sig, at der er et kraftfelt (måske elektromagnetisk) i naturen, der fungerer som en skabelon, der styrer cellernes indbyrdes placering, og giver helheden form. Dette kraftfelt kaldes "morfogenetisk" af Rupert Sheldrake og "æterlegemet" af åndsviden­skaben. Rupert Sheldrake siger, at dette kraftfelt er ansvarligt for syste­mets specielle form og organisation på alle niveauer.

Rupert Sheldrake

Rupert Sheldrake nævner ikke, at det morfogenetiske felt tilsyneladende er identisk med det, åndsvidenskaben kalder æterlegemet, men beskrivelsen svarer til den, som åndsvidenskaben giver − eksempelvis den tibetanske mester Djwhal Khul:

"Derfor udgør æterlegemet det arketypiske plan

i forhold til det faste fysiske legeme."

Alice A. Bailey: En afhandling om Kosmisk Ild, s. 105

"Systemer organiseres, som de gør,

fordi tilsvarende systemer er organiseret

på samme måde i fortiden."

Rupert Sheldrake: A New Science of Life