Kvintessens, æter og akasha
Det femte element – Aristoteles’ kvintessens, som var kendt af middelalderens alkymister, der fulgte hans lære – kaldte grækerne for "æter", og det svarer til "akasha" i hinduernes kosmologi.
I den egyptiske metafysik symboliseres det femte princip, der er kvintessensen af de øvrige fire, normalt med en skikkelse, som de fire er udgået fra, og som derfor hersker over deres aktiviteter. F.eks. hersker Ra (den himmelske sol) over den kosmiske aktivitet, der symboliseres af Shu, Tefnut, Nut og Geb. Horus eller Heru (den jordiske sol) ophøjer og forædler kræfterne i menneskekroppens fire organer gennem de funktioner, der symboliseres af hans fire "sønner": Amset, Duamutef, Qebsennuf og Hapi.
Firkantede figurer
Anvendelsen af en firkantet grafisk figur i meditationspraksis − mandalaen − har længe været en fjernøstlig finesse, der hjælper den mediterende med at fokusere psykisk energi. Nutidens psykologi bekræfter, at firkantede figurer virker stabiliserende på psyken. Og i den ceremonielle magi, der praktiseres i nutiden, udgør de firkantede former grundstrukturen i rituelle aktiviteter. Indvielsen af det rituelle rums fire fjerdedele − påkaldelse af de fire elementære kræfter – invokationsprocessens fire stadier − manifestation – nadver – den firfoldige fordeling af energi etc. − er en del af en typisk spirituel praksis. I de esoteriske traditioner har kosmologi og symbolik ofte identiske koncepter, men brugen af den firfoldige symbolik, der stammer fra antikken, har ofte skabt meningsfulde virkninger.
Den opfattelse, at al fysisk manifestation grundlæggende er firfoldig og inkluderer manifestationens kilde, er tydelige i de gamle kulturers ceremonielle afbildninger af elementerne. De udgør reelt en samling af symboler, der er i overensstemmelse med det hermetisk-platoniske koncept om eksistensen af fem fysiske verdener.
|