Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

ASTRALPLANET
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-ASTRALPLANET-Leadbeater-Åndsvidenskab

ASTRALPLANET (6 af 8)


For første gang er der foretaget en detaljeret udforskning, der er nedskrevet som en overskuelig videnskabelig forklaring på denne usynlige verden - astralplanet.

ASTRALPLANET (6 af 8)

III. KUNSTIGE

 

Denne gruppe af astrale væsener er den største – og den er desuden langt den vigtigste for mennesket. De kunstige astrale væsener er i bund og grund det enkelte menneskes egen skabelse, og derfor er de knyttet til deres skaber med stærke karmiske bånd. De kunstige astrale væsener har således en direkte og kontinuerlig virkning på mennesket. De kunstige væsener består af en ustruktureret masse af halvintelligente væsener, der er lige så forskellige, som mennesker er forskellige. Derfor er de praktisk talt umulige at klassificere. Den eneste meningsfulde deling vil være en opdeling mellem de kunstige elementaler, der ubevidst skabes af størstedelen af menneskeheden, og de, der bevidst skabes af magikere til bestemte formål. Desuden findes der en lille gruppe af kunstigt skabte væsener, som ikke er elementaler.

 

1. Elementaler skabt ubevidst

Elementalessensen omgiver mennesket i talløse varianter, og den er særligt påvirkelig over for den menneskelige tanke. En tilfældig tanke får den til at samle sig i en tåge af flygtige og konstant skiftende former. Det er nu meningen at studere, hvordan elementalessensen påvirkes, når menneskets tænkeevne formulerer en bevidst tanke eller et bestemt ønske.

Virkningen er meget tydelig. Tanken strømmer ind i den plastiske essens og former den omgående til en passende form med en iboende kraft − en ”levende” skabning. Når den er skabt, har skaberen ingen kontrol over den. Den lever nu et selvstændigt liv, og længden af dette liv afhænger af intensiteten af den tanke eller det ønske, som skabte tankeformen. Varigheden af tankeformens liv svarer nøjagtig til den tankekraft, der holder den sammen. De fleste menneskers tanker er utrolig flygtige og tågede. De elementaler, de skaber, holder derfor kun i få minutter eller timer. Men hvis en tanke eller et inderligt ønske gentages igen og igen, vil mennesket forme en elemental, der er belivet af en kraft, der kan holde den levende i mange dage.

Når et gennemsnitsmenneske tænker, tænker det stort set kun på sig selv. Elementalerne bliver derfor i nærheden af tankens skaber, og de forsøger konstant at stimulere til en gentagelse af den impuls, der skabte dem. En gentagelse vil nemlig ikke danne en ny elemental, men styrke den, der allerede er skabt, og dermed får den tilført ny energi og forlænget sin levetid. Et menneske, der ofte lader tankerne kredse omkring et bestemt ønske, vil på denne måde opbygge en astral følgesvend, der hele tiden fodres med ny energi. Derfor kan elementalen følge dette menneske i årevis og gradvis få større og større magt over det. Det er indlysende, at hvis elementalen er belivet af ondskabsfulde intentioner, vil virkningen på menneskets moralske karakter og karmiske situation være katastrofal.

Et menneskes tanker om sine medmennesker har endnu større betydning med hensyn til positive eller negative konsekvenser, for i dette tilfælde kredser elementalerne ikke omkring tænkeren, men omkring det menneske, tanken er rettet imod. En positiv tanke om et andet menneske eller et dybtfølt og kærligt ønske om dets sundhed og trivsel, former en positiv ladet kunstig elemental, som sendes mod den, der tænkes på. Hvis ønsket er belivet af en bestemt kvalitet − som for eksempel ønsker om at det må blive rask efter en sygdom − vil elementalen være en kraft, der kredser omkring den syge til gavn for helbredelsen. Eller måske modvirker den enhver negativ indflydelse, der kan forhindre en bedring. Man skulle tro, at elementalens aktivitet afslører, at den er i besiddelse af en anselig intelligens og fleksibilitet. I virkeligheden er den bare en kraft, der følger den naturlige vej − en kraft der automatisk virker i en bestemt retning og strømmer ind i enhver tilgængelig åbning, på samme måde som vand øjeblikkelig strømmer hen til et åbent afløb.

Hvis ønsket om et andet menneskes tilstand er mere udefinerbart, vil den plastiske elementalessens også omgående reagere på denne mere diffuse tanke, og den skaber en form, der vil udlade sin kraft i den første den bedste retning, der er til fordel for det aktuelle menneske. Under alle omstændigheder afhænger kraften og udladningens længde af den styrke, der lægges i tanken, når den skabes. Men glem ikke, at elementalen kan blive styrket og opladet og dens levetid forlænget af andre positive ønsker eller kærlige tanker, der sendes i samme retning.

Ligesom de fleste andre skabninger har elementalen en instinktiv trang til at forlænge sit liv, og derfor påvirker den hele tiden sin skaber i et forsøg på at stimulere den følelse, der skabte den. Samtidig påvirker den andre, som den kommer i kontakt med på samme måde − selvom dens forbindelse med dem i sagens natur ikke er så intens.

Alt, hvad der her er sagt om effekten af positive ønsker og kærlige tanker, gælder naturligvis også i den modsatte retning – når det drejer sig om negative ønsker og ukærlige tanker. Verden er fuld af had, misundelse, intolerance og ondskab, og derfor er det indlysende, at det vrimler med rædselsvækkende skabninger blandt de kunstige elementaler. Et menneske med brutale, egoistiske, grådige og hadefulde tanker eller følelser, har overalt følgeskab af en sværm af ondartede væsener. De befolker atmosfæren med modbydelige skabninger − men det er ophavsmanden selv, der har gjort dem til sine trofaste ledsagere. Dette menneske er ikke alene et tragisk eksempel − det er desuden farligt for sine omgivelser. Alle, som dette menneske kommer i kontakt med, risikerer at blive moralsk inficerede af de usympatiske væsener, det omgiver sig med.

En følelse af misundelse, jalousi eller had, der rettes mod et andet menneske, skaber en ond elemental, der konstant søger et svagt punkt, som den kan virke igennem. Hvis følelsen er konstant, vil elementalen hele tiden få tilført ny energi, og derved bliver den i stand til at opretholde sin negative aktivitet i meget lang tid. Elementalen kan imidlertid kun påvirke det menneske, den er rettet imod, hvis det selv har en tilsvarende tendens, der kan stimuleres. Hvis et menneske mest af alt har humanistiske tanker og lever et fornuftigt liv, vil impulserne prelle af på auraen, fordi elementalen ikke finder det ønskede svage punkt. Til gengæld sendes intentionen tilbage til elementalens skaber med den fulde kraft, og på den måde virker ond karma omgående tilbage på det menneske, der selv har skabt den.

Af og til sker det, at en kunstig elemental af den ondskabsfulde slags af forskellige grunde forhindres i at udlade sin kraft i enten det menneske, den var tiltænkt, eller i sin skabers aura. Sker det, bliver den en slags omvandrende dæmon. Den tiltrækkes automatisk af enhver, der har følelser af samme ondskabsfulde art, og den forsøger omgående at stimulere disse følelser for på den måde at få ny styrke − eller den forsøger at udlade sin onde indflydelse gennem enhver anden fri åbning. Hvis den har kraft nok til at besætte en forbipasserende astral skal, gør den det ofte, for i dette midlertidige domicil er det nemmere at spare på energien. Ved hjælp af den astrale skal kan den manifestere sig gennem et medie, og ved at antage form som en af deltagernes afdøde venner, kan den få en vis indflydelse, for det er den ellers ikke i stand til.

Disse oplysninger er en understregning af, hvor vigtigt det er at holde streng kontrol med sine tanker. Mange mennesker, som i almindelighed vælger deres ord og handlinger med omhu, er samtidig overbeviste om, at de tanker, et menneske tænker, alene vedrører mennesket selv. Derfor slipper de ukritisk tankerne løs i vild forvirring. De er helt ubevidste om den sværm af skadelige væsener, der lukkes ud i omgivelserne.

For de fleste mennesker ville en videnskabelig forståelse af tankens og følelsens evne til at skabe kunstige elementaler være et frygteligt chok. Samtidig ville denne viden berolige mange kærlige og fornuftige mennesker. Kærlige tanker og positive og dybtfølte ønsker udtrykkes lige så let og virkningsfuldt af fattige som af rige. Ethvert menneske, der vil have ulejligheden med det, kan skabe og opretholde, hvad der i praksis vil være en slags skytsånd og knytte den til det menneske, som det holder mest af − uanset hvor det opholder sig.

Ofte har en moders kærlige tanker og ønsker, der rettes mod hendes barn, taget form af en skytsånd. Barnet reagerer instinktivt på den positive påvirkning, og moderen har derfor været årsag til stor hjælp og beskyttelse. Disse skytsånder ses ofte af den clairvoyante, og de har endog set tilfælde, hvor en elemental har haft tilstrækkelig styrke til at materialisere sig og et øjeblik blive synligt for det fysiske syn.

Her vil det være relevant at nævne, at selv efter at en moder er gået over på astralplanet, vil den kærlighed, hun sender til sine børn fra den astrale verden, påvirke dem, selvom de stadig lever i den fysiske verden. Den beskyttende elemental, som hun skabte under sit liv på det fysiske plan, opretholdes ofte. Som H.P. Blavatsky siger: ”Hendes kærlighed vil altid føles af børnene i den fysiske verden. Den vil komme til udtryk i deres drømme og ofte under forskellige begivenheder i tilfælde af fare, hvor de bliver beskyttet og reddet som ved et under − for kærligheden er et stærkt skjold og begrænses ikke af tid og rum”.[1]

Alle historier om skytsånders indgreb må imidlertid ikke fortolkes som kunstige elementalers energiarbejde. I mange tilfælde har disse ”engle” været enten fysiske levende og sovende mennesker i deres astrallegeme eller nyligt afdøde mennesker. Kun i meget sjældne tilfælde har det været devaer. (Se Usynlige hjælpere)[2]. Skabelse af disse skytsånder er resultatet af et oprigtigt ønske − og særlig hvis ønsket gentages ofte, kan der skabes en aktiv elemental, som altid vil forsøge at udlade sin indre kraft. Det er den åndsvidenskabelige forklaring på, hvad troende men ufilosofiske mennesker kalder ”svaret på en bøn”. Der findes tilfælde − selvom de er sjældne − hvor den bedende har en karma, der gør det muligt for en mester eller en mesters elev at give direkte hjælp. Der findes også den endnu sjældnere mulighed − at en deva eller et venligsindet naturvæsen griber ind. Men i langt de fleste tilfælde vil den enkleste og mest naturlige form for hjælp være, at styrke den elemental, som ønsket i forvejen har skabt.

En åndsvidenskabelig forsker blev på et tidspunkt opmærksom på de kunstige elementalers ekstreme holdbarhed under gunstige forhold. I esoteriske kredse er det ikke ukendt, at slægter med en lang historie nogle gange har en form for dødsvarsel – det vil sige et fænomen, der nogle dage i forvejen varsler et familiemedlems dødsfald. Fænomenet bestod i en højtidelig og bevægende sørgemusik, som kunne høres i tre dage før døden indtraf. Familiemedlemmer havde selv hørt den mystiske lyd to gange, og i begge tilfælde var forvarslet relevant. Og ifølge familietraditionen vidste de, at det samme var sket i flere århundreder. Derfor besluttede de at finde årsagen til fænomenet ved hjælp af en forsker med metafysiske evner.

Resultatet var overraskende men interessant. Forskningen afslørede, at familiens overhoved engang i det tolvte århundrede drog på korstog ligesom så mange andre mænd dengang, og han tog sin yngste søn med sig. Det var en lovende ung mand, og faderen havde et inderligt ønske om, at han skulle have succes i livet – blandt andet ved at vinde hæder i forbindelse med denne hellige sag. Desværre blev den unge mand dræbt i kampen. Faderen blev grebet af dyb sorg − ikke alene over tabet af sin søn, men også fordi han skulle dø så pludseligt mens han endnu var helt ung.

Faderens følelser var så stærke, at han omgående lagde sin ridderrustning og lod sig optage i en af de store munkeordener. Han aflagde ed på, at han resten af sit liv både ville bede for sønnens sjæl, og for at ingen af hans efterkommere skulle udsættes for at møde døden uforberedt − for med sin jævne tankegang betragtede han det som en forfærdelig ulykke. Dag efter dag i mange år lagde han al sin kraft i dette brændende ønske, for han var overbevist om, at hvis hans ønske var ægte og dybtfølt, ville det blive opfyldt på en eller anden måde.

De, der studerer åndsvidenskab, har ikke vanskeligt ved at forestille sig virkningen af denne intense og langvarige tankestrøm. Riddermunken skabte en kunstig elemental af enorm styrke og fleksibilitet. Han tilførte den så store kraftreserver, at den blev i stand til at opfylde hans ønske på ubestemt tid. En elemental er som et effektivt batteri, der næsten ikke mister energi. Og når man tænker på den store kraftmængde, den fik tilført, og hvor forholdsvis sjældent den skal manifestere intentionen, kan det ikke undre, at den fortsat fungerer med usvækket vitalitet, når den forbereder den gamle korsridders efterkommere på deres forestående død. Det gør den ved at gentage den særprægede sørgemusik, som for otte- nihundrede år siden var klagesangen for en falden soldat i Palæstina.

 

2. Elementaler skabt bevidst

De elementaler, der indtil nu er blevet beskrevet, er skabt af mennesker, der intet kender til virkningerne af deres tænkning. Men det er nemt at forestille sig, at en magiker med indsigt er i stand til at se præcis hvilke virkninger, der skabes. Det giver magikeren mulighed for at udøve enorm magt. Både hvide og sorte magikere bruger ofte kunstige elementaler i deres arbejde, og elementalerne er i stand til at løse langt de fleste opgaver − forudsat at de er korrekt opbygget, og at magikeren kan styrer dem med indsigt og kompetence. Den, der ved, hvordan man gør, kan opretholde forbindelse med sin elemental og lede den selv over store afstande. Den opfører sig, som om den var i besiddelse af sin skabers intelligens.

Effektive skytsånder er nogle gange skabt på denne måde, selvom det er sjældent, at karma tillader denne form for direkte indgriben i et menneskes liv. Men i situationer, hvor en af mestrenes elever i forbindelse med sit arbejde risikerer at blive angrebet af kræfter, som ikke kan kontrolleres uden hjælp, er denne form for elementaler blevet skabt, og de har demonstreret deres stabile agtpågivenhed og enorme styrke.

Kunstige elementaler med stor styrke kan også skabes ved hjælp af den sorte magis avancerede ritualer, og disse elementaler har været årsag til meget ondt. Men de er underlagt de samme lovmæssigheder, som tidligere omtalt, for hvis de rettes mod et menneske med ophøjet karakter, virker de tilbage på deres skaber med stor kraft. Derfor er historien fra middelalderen om magikeren, der blev flået af de djævle, han selv har skabt, ikke nødvendigvis en anekdote − den kan faktisk være sket i virkeligheden.

Det hænder, at denne type elementaler undslipper deres ophavsmand. Sker det, bliver de omflakkende dæmoner på samme måde som tidligere omtalt sat i forbindelse med andre grupper. Men denne type er langt farligere, for den har større intelligens og styrke − og længere levetid. En dæmon vil uundgåeligt forsøge at forlænge sit liv − enten ved en form for vampyrisme, hvor den snylter på menneskers vitalitet, eller ved at få primitive mennesker til at ofre til sig. Blandt primitive stammer er det ofte lykkedes disse elementaler at blive accepteret som stammegud.

Enhver ”guddom”, der kræver ofre, hører selvsagt til den laveste og mest afskyelige fra denne gruppe. Andre mindre frastødende typer er ofte tilfredse med ofre af ris og mad af forskellig art. Der er områder i Indien og i Afrika, hvor begge disse varianter stadig forekommer.

Ved hjælp af den energi de får fra ofringerne – men mest af alt den vitalitet, de suger ud af deres tilhængere − kan de opretholde eksistensen i mange år eller endog århundreder. Derved bevarer de tilstrækkelig styrke til af og til at manifestere mindre fænomener for at stimulere tilhængernes tro − eller ved at opføre sig truende, hvis de forventede ofre udebliver. Beboerne i en indisk landsby fortæller, at de havde bemærket, at når den lokale guddom af en eller anden grund ikke fik sine regelmæssige ofre, gik der mærkeligt nok ofte ild i hytterne − nogle gange i tre eller fire på én gang. Og beboerne påstod, at ingen mennesker kunne mistænkes for det.

De atlantiske magikere − ”herrerne af det mørke ansigt” – havde specialiseret sig i teknikken til at skabe kunstige elementaler, der var belivet af voldsom ondskab. Et eksempel på deres kapacitet er givet i Den Hemmelige Lære,[3] hvor man kan læse om mystiske talende dyr, der måtte beroliges med blodofre for at undgå, at de skulle vække deres ophavsmænd og advare dem mod en truende fare. Men ud over disse bizarre dyr skabte de også andre kunstige væsener med kolossal kraft og energi. Den frygtindgydende indiske gudinde − den uhyggelige Kali − som den dag i dag dyrkes med uhyggelige ritualer, og hvis tilhængere i hendes navn forledes til at begå chokerende forbrydelser − kan meget vel være resterne af det system, der måtte fjernes på Atlantis, selvom det medførte sænkning af et helt kontinent og tabet af 65 millioner menneskeliv.

 

3. Kunstige menneskeformer

Den næste gruppe rummer kun få individer. Man kan overveje, om den skal placeres i den første eller tredje hovedinddeling, men selvom den på en måde er menneskelig, befinder den sig alligevel langt fra den almindelige evolutionslinje. Og den hører uden tvivl naturligt til blandt de kunstige elementaler, for den er udelukkende et produkt af en anden vilje end menneskets egen.

Når den skal beskrives, vil det nemmeste være at begynde med dens historie, der stammer tilbage fra den store atlantiske race. Når man tænker på denne unikke races mestre og mysterieskoler, tænker man automatisk på de grusomme begivenheder, der fandt sted i de senere perioder. Men man bør ikke glemme, at før perioden med egoisme og sammenbrud, havde den indflydelsesrige atlantiske civilisation frembragt meget, der var ophøjet og respektindgydende, og blandt de atlantiske ledere var der nogle, som nu befinder sig på de højeste udviklingstrin mennesket nogen sinde har nået.

Blandt de loger, som de hvide mestre havde grundlagt til esoteriske studier og forberedelser forud for indvielserne, var der en loge i Amerika, som var underlagt en af de store atlantiske konger − ”den gyldne ports guddommelige hersker”. Selvom logen havde været gennem mange mystiske omvæltninger og havde været tvunget til at flytte hovedkvarter fra land til land, efterhånden som de alle var blevet invaderet af en senere civilisations destruktive elementer, eksisterer denne loge den dag i dag. Den praktiserer stadig de gamle ritualer, og der undervises i det hellige og hemmelige atlantiske sprog, der blev anvendt ved grundlæggelsen for flere tusinde år siden.

Den er stadig den samme som ved grundlæggelsen − en loge for esoterikere med ophøjede og humanitære intentioner. Det er en loge, som er i stand til at lede de studerende et langt stykke frem ad kundskabens vej. Logen er i stand til at udvikle medlemmernes psykiske evner, men det sker altid først efter omhyggelig undersøgelse af kandidatens karakter og kvalifikationer. Logens undervisere er ikke mestre, men alligevel har hundredvis af kandidater lært, hvordan de kunne betræde vejen, der førte dem frem til mesterindvielsen i senere liv. Selvom logen ikke er en del af Det Store Hvide Broderskab, er der medlemmer, som i tidligere inkarnationer selv har været knyttet til den, og derfor har de stor interesse for dens lære.

Lederne af denne loge har altid holdt sig selv og logen ude af offentlighedens lys. Alligevel har de ofte gjort, hvad de kunne, for at udbrede de esoteriske sandheder i verden. I desperation over den voksende materialisme, der var ved at kvæle al åndelighed i Europa og USA, besluttede de for mere end hundrede år siden at gøre et forsøg på at bekæmpe materialismen ved hjælp af nye metoder − ved bogstavelig talt at give intelligente mennesker et sikkert bevis på, at livet kan eksistere uden for den fysiske krop – en mulighed naturvidenskaben stadig afviser. De fænomener, de manifesterede, var ikke nye, for de er brugt i forskellige former op gennem historien, men organiseringen af dem og den systematiske manifestation af fænomenerne var noget helt nyt i den moderne verden.

De skabte på denne måde en voksende bevægelse, der gradvis blev til den moderne spiritisme. Og selvom det måske vil være uretfærdigt at gøre planens ophavsmænd direkte ansvarlige for alle bevægelsens resultater, må det erkendes, at det er lykkedes at overbevise et meget stort antal mennesker om muligheden for en eller anden form for fremtidigt liv. Dette er helt klart et imponerende resultat − selvom nogle synes, at prisen har været for høj.

Fremgangsmåden bestod i at skabe kontakt til et helt almindeligt menneske efter døden, vække det til bevidsthed på astralplanet, og give det forskellige instruktioner om astralplanets kræfter og muligheder. Og derefter blev det gjort til leder af en spiritistisk kreds. Dette menneske ”uddannede” herefter andre afdøde personligheder efter de samme retningslinjer, og i fællesskab arbejdede de igennem de mennesker, der deltog i deres seancer og ”uddannede” dem til medier. På den måde voksede og blomstrede spiritismen. Af og til manifesterede medlemmer af den oprindelige loge sig i nogle af kredsene i astral form − og måske gør de det stadig − men i de fleste tilfælde nøjedes de med at give dem, de havde udvalgt til at lede kredsene, den nødvendige undervisning og vejledning. Bevægelsen voksede meget hurtigere end forventet, og efterhånden kom den helt ud af deres kontrol. Derfor kan de kun gøres indirekte ansvarlige for en stor del af den senere udvikling.

De mennesker, der blev gjort til ledere af kredsene, fik intensiveret deres astrale liv, men de forsinkede i et vist omfang deres naturlige udvikling. Selvom man havde kalkuleret med, at den gode karma, der blev skabt ved at hjælpe andre til at finde sandheden, ville kompensere for alt det, som de tabte, blev man efterhånden klar over, at det var umuligt at gøre brug af en ”åndelig leder” i længere tid, uden at gøre vedkommende alvorlig og varig skade. I nogle tilfælde blev disse ”ledere” derfor trukket tilbage og erstattet af andre, mens det i andre tilfælde − af forskellige grunde − blev betragtet som uhensigtsmæssigt at foretage denne ændring − og i disse tilfælde fandt man en usædvanlig udvej, som er baggrunden for den mystiske gruppe, der her kaldes ”kunstige menneskeformer”.

Efter denne forsinkelse af udviklingen fik den oprindelige ”leders” højere principper lov til at fortsætte ind på mentalplanet − men den skygge, der blev efterladt på astralplanet, blev taget i besiddelse, opladet og opretholdt. Derfor kunne den vise sig for medlemskredsen stort set ligesom før. I begyndelsen blev det gjort af logens egne medlemmer, men ordningen viste sig at være for upraktisk og energikrævende − eller måske blev den betragtet som regulært energispild. Det samme var resultatet, hvis man brugte en kunstig elemental til samme formål, og til sidst blev det besluttet, at den afdøde, der skulle efterfølge den seneste ”åndelige leder”, skulle gøre det ved at tage den afgående leders skygge eller skal i besiddelse og på den måde simpelthen overtage denne leders udseende.

Det siges, at nogle af logens medlemmer var imod denne metode, for selvom motivet var godt, var der trods alt tale om bedrag. Men flertallets holdning var åbenbart, at skyggen principielt var identisk med lederen – eller i det mindste indeholdt den noget af lederens oprindelige lavere tankesind – og derfor kunne man ikke påstå, at der var tale om bedrag. Og sådan blev de kunstige menneskeformer til.

I nogle tilfælde skete disse ændringer mere end en gang uden at vække mistanke. Det bør tilføjes, at nogle af de forskere, der studerer spiritismen, har bemærket, at der efter et stykke tid pludselig sker ændringer i en ”ånds” adfærd og karakter. Det er sikkert unødvendigt at bemærke, at en mester aldrig beskæftiger sig med at skabe denne form for kunstige væsener. Men mestrene forhindrer heller ikke andre i at gøre det, hvis de mener, at det er rigtigt at gøre det. Et svagt punkt ved metoden er, at det ikke kun er logens oprindelige medlemmer, der kan deltage i eksperimentet. Og intet forhindrer sorte magikere i at levere deres egne ”kommunikationsånder” – og man ved, at det er sket.

Med denne gruppe afsluttes oversigten over astralplanets beboere. Bortset fra nogle få forbehold, kan listen betragtes som nogenlunde komplet. Men det må endnu engang understreges, at denne afhandling kun er et forsøg på at skitsere et grundlæggende omrids af et gigantisk emne, som vil kræve et helt livs studier og hårdt arbejde at beskrive i detaljer.

 

 

_________________________________

[1] H.P. Blavatsky: Nøgle til teosofien, s. 89

[2] C.W. Leadbeater: Usynlige hjælpere (Invisible Helpers). Kan frit downloades som e-bog fra VisdomsNettet: USYNLIGE HJÆLPERE

[3] H.P. Blavatsky: Den Hemmelige Lære bind 3, s. 446-447

_________________________________

Artikel-ASTRALPLANET-Leadbeater-Åndsvidenskab
Download-fil: ASTRALPLANET - C.W. Leadbeater


Artikel-ASTRALPLANET-Leadbeater-Åndsvidenskab
Læsefil med vendbare sider: ASTRALPLANET